Heldagsskolen er en fælde, som lærerne er gået i

Gennem mange år har omverdenen, når den er færdig med rent proforma at rose lærerne for deres arbejde, været enige om, at lærerne egentlig ikke rigtigt bestiller noget. Og helt galt har det været siden lærerne også skulle til at have noget for at forberede deres undervisning. Har man hørt mage. Sidde hjemme med en kop kaffe og en cognak og rette lidt stile eller matematikopgaver eller forberede sig på selve undervisningen til dagen efter. Jamen, har de da ikke gået på et seminarium, de lærere. Nej, nu måtte det da høre op. Nu måtte lærernes arbejde for første gang nogensinde da ”normaliseres”, så det kunne ses langt uden for skolens mure. Og så bestemte man, at nu ville man tvinge lærerne til at blive på skole længe efter, at det undervisningsarbejde, som de var på skolen for at udføre, var ophørt, og efter at eleverne var gået hjem. Nu skulle lærerne blive på skolen lige så længe, som mekanikerne skulle være på værkstederne. Til kl. 4 eller deromkring. Og så kunne lærerne jo sidde der og forberede sig. Det lignede en slags ”normalisering”. Reelt var det en form for indespærring, for lærerne behøvede jo ikke at være på skolen for at forberede sig, sådan som mekanikeren var nødt til at blive på værkstedet for at reparere en bil. I hvert fald behøvede læreren ikke sådan noget altid. Det måtte selvfølgelig ikke hedde indespærring eller eftersidning. Og så kaldte man det for en ”normalisering”, sådan som KL og regeringen i dag kalder deres korstog mod lærerne for en ”normalisering”..

Men det lignede alligevel ikke en rigtig ”normalisering”. For fik lærerne måske ikke løn for at forberede sig. Eller rettere sagt: Fik lærerne ikke løn for at lave ingenting. Jo, og så rottede man sig sammen. For nu skulle det altså være alvor. Nu skulle det være slut med at give lærerne løn for at forberede sig. Eller forsigtigere sagt for at forberede sig så meget. Og så startede man med at udruge en forrykt ide om at omdanne folkeskolen til en heldagsskole. Og når eleverne så skulle være længere tid på skolen, så var lærerne jo også nødt til at være længere tid på skolen. Sammen med eleverne. Og altså ikke for at fylde tiden ud med den pjattede forberedelse, som ingen uden for skolen jo troede på. Men nogen må have haft betænkeligheder ved ideen. For hvis nu lærerne skulle undervise noget mere, skulle de så ikke have løn for deres merarbejde? Jo, det skulle de egentlig. Men det geniale ved at indføre en heldagsskole netop nu er jo, at det sker i en krisetid, hvor riget fattes penge. For når der ikke er råd til at indføre en heldagsskole, så må man tvinge lærerne til selv at finansiere den forøgede undervisningstid.

Men først måtte man lægge hovederne i blød og opfinde eller udtænke nogle vellydende formuleringer om, hvorfor det var så nødvendigt at køre videre fuldstændigt uændret med danmarkshistoriens mest uduelige folkeskole og bare udvide den daglige skoletid. Man talte op ad vægge og ned ad stolper om , at nu måtte vi til at ”tænke nyt”. Nu skulle eleverne have flere timer for at hæve niveauet, hvilket var så nyt, at end ikke forskerne kendte til sådan noget. Og nu skulle alting være sjovere, mere fængslende, mere motiverende, mere praktisk mere motorisk, med meget mere hopperi og løben rundt og meget mere sammenhæng i dagen. Der var ingen grænser for de fantasiprægede ”nytænkte” udbrud. Men først, da man nærmede sig ideens realisering kom den virkelige hensigt med heldagsskolen for dagen. Lærerne skulle af med deres forberedelsestid. Eller i hver fald det meste af den. Meningen med heldagsskolen, som alle hele tiden godt kunne se ikke havde noget som helst med elevernes udbytte af undervisningen at gøre, var ganske enkelt at ”normalisere” lærernes arbejde. Lærerne skulle ”normaliseres”, uden at de selv opdagede det. Eller uden at de opdagede noget før i sidste øjeblik. Og på det tidspunkt havde lærerne forhåbentlig udtalt sig så positivt om heldagsskoletanken, at det var svært for dem til at sige fra. Heldagsskolen var ganske enkelt den snedige fælde, som lærerne skulle gå i, for at man uden videre kunne ”normalisere” deres arbejde. Heldagsskolen har ikke en snus med bedre undervisning eller højere fagligt niveau at gøre.