Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

”Har du vinkearme, mor”?

Min datter i første klasse kom forleden hjem en bevidsthed rigere. Jeg var dog personligt meget lidt begejstret.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
22. november 2018, kl. 00:01

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Pixabay.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Det drejede sig såmænd ikke om det lettere kække udtryk, jeg blev mødt med af min datter forleden efter afhentning i skolen. Børn siger ind imellem frække og skøre ting, og det skal være legalt.

Nej, det her handlede om noget helt andet.

”Har du vinkearme, mor”?

Således fik jeg den serveret. Først anede jeg ikke, hvad det lille indskolingsvæsen talte om. Jeg bilder mig selv ind, jeg har et fornuftigt og stabilt vink.

”Jeg mener, om du har sådan noget slaskehud bag på armene. Sådan noget der bevæger sig, når du vinker”?

Hvad i alverden foregår der? Er børnene nu ned i første klasse begyndt på, hvad de tidligere i udskolingen fik øje på, hvis de var en anelse overfladiske og prætentiøse som personer?

Jeg følte virkelig, at noget var blevet taget fra min pige. En form for kropslig uskyld. Hvordan kan hun allerede i første klasse have et kropsbillede, der tenderer i den retning?

Uskylden er allerede tabt

Svaret er vel sagtens, at disse kropsbevidste observationer, som jeg troede hørte til i et karikeret afsnit af Beverly Hills 90210, stammer fra en voksen eller ældre søskende. Og de små hoveder tager den til sig.

Normalt ville jeg tænke, at sådan en bemærkning ville suse hen over hovedet på så ”små” børn. Men nej!

Hvor er det, kæden springer af?

Er en øget kropsbevidsthed den nye virkelighed for selv indskolingen?

Jeg tror det desværre. I takt med at flere og flere voksne med sociale medier mv. hver dag bliver bombarderet med billeder af andres træning, aftensmåltider og Endomondo-beskrivelser af løbe- og cykelruter, så stiger vores påvirkning af vores børn proportionelt.

Skal vi ud over det her, så skal vi væk fra den narcissistiske tilgang til træning. Træning og kropslig vedligeholdelse er til glæde for din krop og dit sind. DIT!

At flytte fokus til, hvordan andre ser og bør se ud, er klart noget jeg gerne vinker farvel til!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

”Har du vinkearme, mor”?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS