”Har du vinkearme, mor”?

Foto: Pixabay.com

Det drejede sig såmænd ikke om det lettere kække udtryk, jeg blev mødt med af min datter forleden efter afhentning i skolen. Børn siger ind imellem frække og skøre ting, og det skal være legalt.

Nej, det her handlede om noget helt andet.

”Har du vinkearme, mor”?

Således fik jeg den serveret. Først anede jeg ikke, hvad det lille indskolingsvæsen talte om. Jeg bilder mig selv ind, jeg har et fornuftigt og stabilt vink.

”Jeg mener, om du har sådan noget slaskehud bag på armene. Sådan noget der bevæger sig, når du vinker”?

Hvad i alverden foregår der? Er børnene nu ned i første klasse begyndt på, hvad de tidligere i udskolingen fik øje på, hvis de var en anelse overfladiske og prætentiøse som personer?

Jeg følte virkelig, at noget var blevet taget fra min pige. En form for kropslig uskyld. Hvordan kan hun allerede i første klasse have et kropsbillede, der tenderer i den retning?

Uskylden er allerede tabt

Svaret er vel sagtens, at disse kropsbevidste observationer, som jeg troede hørte til i et karikeret afsnit af Beverly Hills 90210, stammer fra en voksen eller ældre søskende. Og de små hoveder tager den til sig.

Normalt ville jeg tænke, at sådan en bemærkning ville suse hen over hovedet på så ”små” børn. Men nej!

Hvor er det, kæden springer af?

Er en øget kropsbevidsthed den nye virkelighed for selv indskolingen?

Jeg tror det desværre. I takt med at flere og flere voksne med sociale medier mv. hver dag bliver bombarderet med billeder af andres træning, aftensmåltider og Endomondo-beskrivelser af løbe- og cykelruter, så stiger vores påvirkning af vores børn proportionelt.

Skal vi ud over det her, så skal vi væk fra den narcissistiske tilgang til træning. Træning og kropslig vedligeholdelse er til glæde for din krop og dit sind. DIT!

At flytte fokus til, hvordan andre ser og bør se ud, er klart noget jeg gerne vinker farvel til!