”Har du hørt, at EU vil forbyde os at spille fodbold?”

Inden vi kommer til samfundsfagsundervisningen, så lige et par ord om bloggerens store passion. Fodbold! Igennem mine ungdomsår, i det forrige årtusind, var fodbold ét og alt. Dog sluttede sæsonen i oktober, og det var ofte med livet som indsats, at træningen blev genoptaget i vintermånederne, hvor banerne var knoldede og frosthårde. Derfor har jeg småmisundeligt set bonusdatteren pakke fodboldtasken og langt ind i december spille på perfekte kunststofbaner.

Nutidens kunststofbaner er spilbare året rundt, bl.a. fordi de strøs med gummigranulater. Disse små gummistykker kommer fra brugte bildæk og gør banen frostfri. I Danmark findes omkring 400 baner, og samlet set er der cirka 50.000 i Europa. Fælles for banerne er, at spillerne efter hver træning ender med at få bittesmå mikroplastfibre med fra banen – og ud i naturen.

EU's lovgivning

Og her kommer EU ind i billedet. I slutningen af april stemte REACH-udvalget under Europa-Kommissionen for et forslag om at begrænse mikroplast på kunstgræsbaner. Om otte år forbydes brugen af gummigranulaterne. Forslaget skal nu til høring i både Parlamentet og Ministerrådet i løbet af de næste måneder. Dette eksempel kan med fordel bruges, når eleverne skal tilegne sig ”viden om hovedtræk i EU's udvikling og beslutninger i EU”, som det så fint står i faghæftet.

Folkesundhed vs. klima

Her bør undervisningen ikke stoppe, for er det et godt forslag? Iflg. EU’s kemikalieagentur vil forslaget over 20 år forhindre udslip af ca. en halv million ton mikroplast – men er et forbud mon dyrekøbt ift. evt. konsekvenser?

I 2022 var der iflg. DBU 359.355 registrerede fodboldspillere – 70.000 flere end i 2000, hvor jeg som nævnt gjorde banerne usikre. Stigningen er størst blandt unge. Sidste år var der 220.348 spillere under 19 år. Dette tal var for 22 år siden langt under 200.000. I en tid med TikTok, fedmeepidemi og andre ulykker spiller danskerne fodbold som aldrig før. Kan dette skyldes de langt bedre baner, og vil et forbud mod gummigranulat gøre skade på folkesundheden?

Genbrug i Viborg vs. afbrænding i Indien?

Der er pt. forsøg med bl.a. kork som erstatning for gummigranulat på kunststofbanerne, men et andet dilemma er de brugte bildæk. I Viborg ligger virksomheden Genan – verdens største genanvender af bildæk. Årligt genanvendes 30.000 tons bildæk, der bliver til fyld på de europæiske fodboldbaner. Et forbud mod brugen af

gummigranulat kan betyde, at endnu flere bildæk sendes til Indien eller Nordafrika for at blive brændt. Gad vide, hvor miljørigtigt det er?

Dilemmaerne og den gode samfundsfagsundervisning står i kø på baggrund af en højlydt samtale i et frikvarter…