Hænger motivation og Mindset sammen?

Skolen kan ses som en institution for faglig dannelse. Der indgår en del fag i denne dannelse, hvor matematik er en af dem. Jeg møder til stadighed voksne veluddannede mennesker, som giver udtryk for deres manglende matematikkompetencer, når jeg svarer på deres spørgsmål om, hvad jeg arbejder med. Det kommer stadig bag på mig og ofte tænker jeg, at de er blevet snydt for de gode oplevelser at kunne mestre matematik, som en del af deres dannelsesproces.

Er matematik svært at blive motiveret for?

Der kan være mange grunde til, at de ikke har fået en god oplevelse med matematikken. Spørgsmålet er om man kan lære ting, som man af forskellige grunde ikke er motiveret for at lære, og om underviseren overhovedet er i stand til at overbevise eleven om at finde en motivation for at ville lære matematik.

Man kan motivere på mange måder, og her er det at underviserens feedback kommer ind i billedet. Simon Calmar Andersen (SCA) beskriver et studie med forskellige former for feedback. Han inddrager Carol Dwecks begreb om et fastlåst og et udviklende mindset. Jeg har i lang tid været ret kritisk over for dette begreb, som jeg i sig selv finder ret fastlåst. SCA bruger det imidlertid til at analysere, hvordan læreren giver feedback, og hvordan forskellig formuleringer påvirker eleverne. Disse formuleringer afslører om læreren har en fastlåst indstilling til eleven. Han inddrager også, hvordan fejl bliver inddraget. Og her bliver jeg rigtig optaget af studiet. Feedback på elevers fejl er afgørende, for hvordan eleven oplever at lykkes i matematik.

Fejl i matematik

Når elever laver fejl i matematik, hvilket alle gør, er det vigtigt at bruge det som springbræt til at komme videre. Men, der findes forskellige typer af fejl og det er en fordel for underviseren at kunne gennemskue, hvilken type fejl, der er tale om. Der kan være tale om forståelsesfejl eller at man har haft lidt for travl, men der kan også være tale om intuitive misforståelser, hvor opgaven hos mange mennesker næsten kalder på at tage fejl. Før man giver feedback er det en god ide at vide hvilke fejl, der er tale om. Vi kan alle lave mange forskellige fejl. Og hvis man får en feedback, som får en til at føle sig dum, kan man blive voksen og føle at matematik, det dur man ikke til.

Andre måder

Men for at lave fejl skal opgaverne jo være stillet, så der kan opstå fejl. Måske det er interessant at arbejde med matematik, hvor feedback består af spørgsmål på baggrund af det man har lavet. Spørgsmål som:

Hvorfor tror du det hænger sådan sammen?

Kan det gøres på en måde?

Tror du altid det gælder?

Kan du forklare det til en klassekammerat?

Feedback i form af spørgsmål er en anden måde at motivere eleverne. Arbejder man fx med undersøgende matematik er der også forskellige måder at gøre det på, nogle mere hensigtsmæssige end andre, men også det kræver hele tiden gode spørgsmål, som er kontekstafhængig. Der er et begreb, som hedder ’taken-to-be-shared’. Det drejer sig om, hvordan man fører klassesamtaler om matematik og lader eleverne komme med alle input. Her drejer det sig igen om at stille gode opklarende spørgsmål, og lade eleverne komme med forslag til, hvordan man løser forskellige problemer. Det kræver en atmosfære, hvor man er lydhør overfor alle og alles forslag bliver behandlet. Heri kan der også ligge en del feedback, som er motiverende, men som kræver at underviseren tror på at alle kan udvikle sig.

Feedback kan med andre ord gives på mange forskellige måder – og måske kan det motivere eleverne. Det vil være godt at udveksle gode ideer på området.