Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Haarder benægter fakta

Niels Christian Sauer
Niels Christian Sauer Tidligere lærer og skoledebattør
Start debatten
1. december 2009, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tænk, hvis der gik ild i ens hus, og man alarmerede brandvæsenet og fik det svar, at de ikke kører mere ud i denne måned: »Vi har allerede kørt mere ud end samme måned sidste år, så nu må det være godt«.

Folkeskolen nr. 28 2009

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er denne form for argumentation, Bertel Haarder bruger, når han benægter, at der spares på specialundervisningen i folkeskolen. Han henviser til, at der bruges flere penge på området end tidligere, men han forholder sig ikke til det stigende behov. Der står altså ikke i folkeskoleloven paragraf 3, stykke 2, at børn med særlige behov skal tilbydes specialundervisning, hvis kommunen vil betale. Der står, at det skal de, basta.

Haarder finder det »... trist, at lærerne har den holdning«, at specialundervisningen er blevet forringet efter kommunalreformen. Han har, forstås, en anden »holdning«, som bygger på de tal, han får ind på sit ministerielle skrivebord. Hvis Haarder kunne formås til at hæve blikket fra sine papirer og se på skolens faktiske tilstand, ville han forstå, at lærerne ikke refererer til deres »holdninger«, men til deres oplevelser i virkeligheden. Er det for meget forlangt, kan han forholde sig til den kendsgerning, at 92 procent af skolepsykologerne ifølge Danmarks Evalueringsinstituts rapport fra 2009 om specialundervisning i strid med reglerne tager hensyn til kommunens økonomi under udarbejdelsen af deres psykologiske vurderinger. At andelen af skolepsykologer, der oplever alvorlige problemer med kvaliteten i specialundervisningen, er næsten tredoblet på to år, og at antallet af klager fra vrede forældre til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning er steget med 25 procent på et år. I en megafonanalyse angiver 42 procent af lærerne, at de har elever, der tidligere ville være blevet indstillet til hjælp, men ikke er blevet det. Og mere end hver fjerde lærer har elever i klassen, der faktisk er visiteret til hjælp, men ikke får den. Dette er ikke »holdninger«, men fysiske realiteter.

Naturligvis er der en smertegrænse for, hvor mange penge vi kan bruge på specialundervisning. Overskrides den, må vi undersøge mulighederne for at reducere behovet. Hvorfor har vi denne voldsomme vækst i antallet af børn med behandlingskrævende, adfærdsmæssige forstyrrelser? Men denne højst presserende debat kan ikke komme i gang, før Haarder tager fingrene ud af ørerne og begynder at lytte til sine egne ansatte.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder benægter fakta

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS