Hårde kontra bløde værdier

I maj måned var jeg en tur i Skotland i selskab med lokale skolefolk fra Ringkøbing Amt. Vi så skoler og hørte om skolesystemet der. Det skotske system er særdeles præget af fagfaglig indlæring. Som viceinspektøren på en secondary school (11-18-årige) sagde: Først kommer det faglige og som nummer to eleverne. Efter hendes opfattelse var denne rækkefølge forkert, og hun mente at vide, at i Danmark var det omvendt. Dansk skoletradition bygger på den Grundtvig-Koldske tankegang, som førte til dannelsen af de frie skoler i oprør mod 'den sorte skole'.

Dansk folkeskole udspringer altså af den oprindelige friskolebevægelse. Der har været bred politisk enighed om, at grundskolen skulle uddanne til menneskelivet, hvor den faglige undervisning og undervisningen frem mod duelige, demokratiske samfundsborgere skulle gå hånd i hånd. Den danske folkeskole for børn skulle altså ikke blot være en 'læreanstalt'.

Alle internationale undersøgelser viser da også, at dansk skole lever glimrende op til formålsparagraffens krav om at gøre eleverne handlingsduelige i et demokratisk samfund.

Når politikere og professionelle læser diverse konklusioner i forskellige undersøgelser, er det ikke det resultat, der trækkes frem. Der peges i stedet på danske børn og unges mangel på fagfaglige kvalifikationer. Og så forventes det, at den danske lærerstand går bodsgang.

Og det gør vi så!

Ingen professionel vil nemlig have siddende på sig, at det kniber med børnenes fagfaglige kompetencer. Derfor er der en tendens til, at skolen er blevet mere boglig, med den konsekvens at rummeligheden er blevet mindre. Jeg håber, vi som danske lærere fortsat vil formå at fastholde begge perspektiver. Skotske skolefolk hæfter sig i al fald ved dansk skoles evne til at levere flotte resultater på 'de bløde værdier'.

Helen Sørensen

kredsformand, Herningegnens Lærerforening