Håndværksundervisning i skolen fører ikke til faglærte

Følgende har været bragt i Politiken som debatindlæg fredag d. 16. marts

Det kniber med at få nok til at vælge håndværksfagene efter grundskolen, derfor er der nu politikere fra flere sider, som vil give flere undervisningstimer i håndværk og design (tidl. sløjd og håndarbejde) i grundskolen – og gøre det til eksamensfag.

Det kan da godt varme en halvgammel håndværk og design lærer om hjertet så mener, men selvom jeg sikkert bare burde sige tak og klappe i hænderne, så mener jeg altså at der er noget der ikke stemmer.

Det er, som om en del af politikkere ikke har forstået, at skolefagene ikke direkte lægger sig op ad erhvervslivet.

Når elever har madkundskab, er det ikke fordi vi skal have flere Michelinkokke, men fordi der ligger noget alment dannende i at have en forståelse for hvordan mad laves, hvad der sundt osv.

Der undervises heller ikke i dansk, for at vi får flere forfattere, journalister – det er simpelthen for snævert et formål med faget dansk.

Når der undervises i håndværk og design, er vi ikke tømrer- eller blikkenslagerforberedende, og fagene findes heller kun for at man skal kunne bygge en skammel derhjemme. Det handler om det alment dannende i at have forståelse for praktisk arbejde, planlægning, design, materialer og ressourcer.

Hvis der en nogle der efter min undervisning får lyst til gå i tømrerlære – eller blive en anden slags håndværker – er det fint, men jeg plæderer ikke for det, og er ligeså glad hvis de vælger at blive ingeniører eller sosu-assistenter. Jeg håber og tror, at det de lærer i skolen kan være grundlag for deres liv, både det private og erhvervsmæssige, og som det så fint hedder i folkeskolens formål: som borger i samfundet.

Hvis man vi have flere unge over på erhvervsskolerne, er der nok andre ting der skal til, f.eks. at ændre holdningen til hvilke uddannelser der er finest, osv.

Kan vi slet ikke gøre noget i folkeskolen og i håndværk og design? Jo selvfølgelig har vi en indflydelse og selvfølgelig viser vi det håndværksmæssiges værdi, hvis det opprioriteres i folkeskolen.

Opprioriteringen kan passende begynde på læreruddannelsen. I dag har man slået håndarbejde og sløjd sammen til et fag, men færre timer og dermed mindre fordybelse. Uddannelsen appellerer ofte til kvinder og når de unge mænd skal tvinges til symaskinen – ja så svinder mændene herfra – og det er ærgerligt. Endnu værre er det, at man på en del af uddannelsesstederne har fjernet kurser i de store maskiner (rundsav etc.) som alle de studerende før automatisk tog. Det gør, at faget reduceres til pap, limpistoler, tøjklemmer og stof. Håndværket forsvinder. Og det gavner slet ikke.

Regeringen har en opgave at tage fat på her, hvis man virkelig vil håndværket.

OG SÅ EN ting til: I næste måned er der sikkert en undersøgelse, der siger at danske elever f.eks. ikke helt har styr på 2. verdenskrig – og lur mig, om der så ikke er nogle politikere, som kæmper om at komme først med at tilføre historie faget flere penge.

Vi lærere prøver at passe vores arbejde – det bør politikkerne også gøre – de skal tænke langsigtet og ikke ændre skolelove hver gang der viser sig et lille problem i samfundet.