Håndværk og design har udfordringer og gevinster

Midtvejs i udviklingsprojekt om håndværk og design.

I oktober havde Ministeriet for Børn og Undervisning inviteret lærere og ledere fra de 28 projektskoler til en temadag om håndværk og design. Dagens program var delt i oplæg fra Rambøll, der fremlagde nogle af de erfaringer fra udviklingsprojektet, de havde indsamlet fra lærerne og med et oplæg fra Stig Petersen, UCC København, der havde været ude og vejlede lærerne på skolerne og et oplæg fra mig, der orienterede om, hvordan vi i Ministe-riet for Børn og Undervisning ser undervisningen i håndværk og design. Der var endvidere en praktisk gruppeopgave, hvor deltagerne skulle udarbejde en skitse til et eksemplarisk undervisningsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål for håndværk og design. Dagen afsluttedes med en fælles diskussion og spørgsmål om de udfordringer og gevinster, man havde mødt i undervisningen hjemme på skolerne.

Udfordringer og gevinster.

Man fornemmede hurtigt på snakken, at der var opstået mange gode, sjove og lærerige situationer i undervisningen rundt omkring på skolerne, men at der også var nogle hurdler, man skulle forholde sig til. Det oplevede både elever og lærere.Der er ingen tvivl om, at lærerne har været udfordret på et fagligt plan, men også organisatorisk og personligt. Fagligt ved at skulle stå over for at undervise i et fag, hvor ens egen faglighed måske ikke helt slår til. Hvad gør man så?Organisatorisk når håndarbejdslokalet og sløjdlokalet er placeret i hver sin ende af skolen. Hvad gør man så, når eleverne har brug for at arbejde i begge værksteder?Personligt ved at skulle arbejde sammen med en anden faglærer, måske være i en under-visningssituation der er svær at overskue, når man ikke rigtig ved, hvad man skal gøre i situationen. Hvordan tackler man det?Det var interessant, at Rambøll kunne fortælle, at der ikke havde været forskel på om drengene og pigerne arbejdede i de bløde materialer eller de hårde. Eleverne valgte de løsninger, de fandt bedst egnede til deres opgave. Det vil sige, at den bekymring jeg mø-der om elevernes køn er styrende for valg af materialer og teknikker, tilsyneladende ikke er helt så begrundet, som man kunne frygte. Man skal dog fortsat være opmærksom på at lave designprocesser, der tilgodeser pigerne og processer der tilgodeser drengene. Hånd-værk og design må ikke blive et ”kønsløst fag”.Jeg oplevede, at der i forberedelsen havde været meget vægt på produkter og mindre på målene for elevernes læring. Det er en naturlig ting når man står over for noget helt nyt, at spørge, hvad skal vi lave? Og ikke hvad skal eleverne lære? Det er dog vigtigt at tage ud-gangspunkt i Fælles Mål for håndværk og design, når undervisningen skal planlægges. Det gør det lettere at skabe den progression i elevernes læring, færdigheder og kundska-ber der kræves i faget.Heldigvis blev der også fortalt om de mange positive oplevelser. Eleverne var generelt glade for at arbejde med håndværk og design, og der var et stort engagement i arbejdet. Lærerne oplevede, da de skulle forberede undervisningen, at mødet mellem 2 fagligheder kunne være en fordel, når der skulle laves opgaver til designprocessen. 2 fagligheder, der hver bidrog med sine kvaliteter og muligheder. Og når de blev lagt sammen, åbnedes der endnu flere muligheder. Den fælles forberedelse udløste en positiv synergieffekt, der fulgte med ud i værkstederne.Det er min klare fornemmelse, at de positive ting overstiger de negative, og at lærerne og eleverne i fællesskab har klaret udfordringerne med her-og-nu-løsninger, vi bliver nødt til… eller så må vi gøre det sådan her i stedet … Funktionelle løsninger, der er erfaringsbaggrund, når planlægningen af de næste undervisningsforløb i håndværk og design går i gang.

Kommende udfordringer.

Selvom forløbet overvejende har været positivt, så må vi ikke vende det blinde øje til ud-fordringerne. Vi bliver dog nødt til at afvente resultatet af forhandlingerne om folkeskolereformen, inden vi tager de næste skridt. Men det er klart, at hvis håndværk og design bliver indført, så er der en række ting, vi skal forholde os aktivt og kritisk til, både lokalt i kommunerne, på skolerne og i Ministeriet for Børn og Undervisning.Nævnt i flæng drejer det sig f.eks. om skemalægning, lærernes faglige opkvalificering, hvordan tackles det skærpede tilsyn i sløjdlokalet, elevernes brug af eldrevne maskiner, tages der udgangspunkt i Fælles Mål, designopgaver, hårde og bløde materialer, kerne-fagligheder, konsulentbistand – akut og på længere sigt osv. osv.Udfordringerne er mange, men set i lyset af udviklingsprojektets foreløbige positive erfa-ringer, tror jeg, at kræfterne er til stede til at arbejde med udfordringerne for hen ad vejen at finde brugbare og holdbare løsninger i håndværk og design til gavn for elevernes læ-ring.