Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Håndarbejdslæreren: Hvordan får dukken identitet?

Shamirra Aisinger
Start debatten
3. januar 2012, kl. 14:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I denne uge har eleverne endelig skulle i gang med deres designnoter omkring deres dukke.Først så de en dukkemodel med tøj og tilbehør. Eleverne blev bedt om at sætte ord på hvordan de opfattede dukken og dens egenskaber, herunder hvordan de læste dukkens karakter. Sidenhen fik de en A4 side, af to, med ord, som kunne være karaktertræk eksempelvis: Arrig, Lattermild, Flippet, Fornem osv…Ordlisten var inspireret af et teaterkompendium vi havde fået af teaterkonsulent Niels Jannerup fra CFU Slagelse. Vi gennemgik de ord eleverne ikke mente at de kendte eller forstod, og siden prøvede eleverne at mime nogle af begreberne for hinanden. Hvordan ser man ud når man er tyvagtig? Bestemt? Uvorn? Det andet ark bestod af 4-5 spørgsmål vedr. dukkens karakter, udseende og egenskaber. Hvordan ser dukken ud? Hvordan er den, eller hvordan opfører den sig? Det kan være en svær øvelse, at eleven med sin egen identitet og sine egne egenskaber, tillægger dukken egenskaber, måske endda projicerer elementer fra sig selv over i dukken og vice versa. Her er der mulighed for at ”pynte på sandheden” og tillægge dukken flere positive egenskaber, eller udfordre og provokere ved at vælge førnævnte egenskaber til dukken, som måske endda er modsatte eller komplementære til det eleven ser i sig selv. Konkret får eleverne på denne måde mulighed for at reflektere over deres egen position i det samfund, de er en del af, og de relationer de indgår i.Jeg mener, at dukker som projekt i sløjd og håndarbejde på denne måde både er et håndværksmæssigt såvel som et udviklingsmæssigt og dannende projekt, der byder på mange udfordringer.Man kunne også vælge en mere uformel designproces, i hvilken eleven tegner sin skitse til dukken, eller lader dukken blive til lidt tilfældigt undervejs. Forskellen er, at man ikke får sat ord på begreberne forud for processen, som det kendes fra den formelle designproces. Hvis dukken formes undervejs, bliver produktet mere tilfældigt, og det er derfor ikke sikkert, at man opnår rummet for læring, som kan transformeres over til kompetence hos eleven, for de er ikke nødvendigvis i stand til at se hvordan de løste deres problemer eller kom frem til det resultat de fikEn designproces er i høj grad en styret og tøjlet kreativ proces. Eleven løser et problem og finder en formel for hvordan problemet løses.At arbejde uformelt er ikke nødvendigvis dårligt, det er bare en anden arbejdsproces.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Håndarbejdslæreren: Hvordan får dukken identitet?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS