Hånd og ånd

Som fan af Niels Christian og Vagn kan jeg tilføje:

Den danske skoletradition er i bund og grund sund! Den undergraves kun af dem, der foragter den og spiller hasard med den. Jeg anser det for et samfundsgode, at vore børn, uanset stand og status, holder sammen længst muligt. Hånden og ånden er dybt afhængige af hinanden. I sameksistens bør de leve 'evigt, udelt sammen' - sideordnede.

Det kunne fremmes ved en deling efter 8. klasse, når den første karakterbog afslører et og andet. I 8. klasse sker der så meget, at det her bliver lysende klart, hvem der trænger til temadage, lejrskoleophold og projektopgaver til styrkelse af motivationen på basis af den enkelte elevs interesser - og hvem der kan klare det lange, seje træk inden for teoretisk faglighed på lige fod med selv den mest ambitiøse teoretiker og informatiknørd.

I et sådant system ville der være en god mulighed for at bevare en 10.-klasse uden at lokke med ture til Kap Horn eller Dakar. Kirsten Helveg Petersen var i besiddelse af et ualmindeligt ægte, varmt hjerte for elever, hvis udvikling kunne lade vente på sig. Disse elever har i de allerfleste tilfælde bedst af at tage et ekstra år på den skole, de begyndte i, da de var små, og som det har kostet dem tid og kræfter at blive dus med. I så henseende ville forældreønsker også blive opfyldt.

Friskolen i Danmark - kostskolen - bør være den kærkomne undtagelse, der under visse omstændigheder kan udgøre en erstatning for et hjem. - Folkeskolerne bør vedblive med at være et dansk særkende.

Thyge Poulsen

Ans