Håbet beskæmmer ingen

DLF's jurister har set på de svenske pensionsdomme og vurderet, at de ikke kan overføres til danske forhold.

Efter min mening burde Folkeskolen nummer 37 have bragt juristernes vurdering in extenso i stedet for en journalistisk bearbejdelse. Så kunne læserne selv have dannet sig deres mening. Noget omfangsrigt responsum er det jo ikke.

Det er utvivlsomt rigtigt, at det svenske sagsforløb og dommene (som Folkeskolen aldrig har skrevet om, kun bragt indlæg om) ikke umiddelbart kan bruges i spørgsmålet om manipulationerne med samordningsfradraget, hvor vi stadig er en del pensionister, der føler os snydt.

Ikke desto mindre er der tale om en lærerig historie, som bestemt ikke behøver at fratage pensionisterne håbet om større retfærdighed og troen på, at det kan nytte at kæmpe for sine interesser.

Dommene og for så vidt også de danske juristers vurdering indeholder interessante betragtninger, som vi må have uddybet og lære at bruge til forsvar for pensionisternes rettigheder. Vi må nok også til at se nøjere på den politiske proces, der førte frem til samordningsfradragets afskaffelse.

Men forløbet er også lærerigt. Da de svenske pensionister blev skåret ned, protesterede organisationerne uden at gøre noget forsøg på at få lovligheden prøvet ved domstolene. Når statstjenestemændene fik, hvad der tilkom dem med renter og renters rente, skyldtes det en enkelt 'kværulantisk' pensionist, der ikke lod sig anfægte af organisationernes skråsikre: det kan ikke nytte!

Det sidste er, at der er taget skridt til at få de kommunalt ansatte svenske tjenestemænds sag afgjort enten ved individuelt søgsmål eller ved voldgift. Med andre ord: i Sverige giver man ikke uden videre op.

Her til lands har organisationerne stædigt afvist enhver tanke om at lade samordningsfradragets afskaffelse afprøve ved domstolene - fordi de nødigt vil have rippet op i deres egen lidet flatterende rolle i forløbet eller på grund af en autoritetstro, der ikke er belæg for i dagens Danmark? Jeg tænker for eksempel på Ambi-sagen og usikkerheden om Maastricht-traktatens forenelighed med Grundloven. At Lykketoft og Finansministeriet godt kan kvaje sig er den fejlagtige regulering af folkepensioner et aktuelt eksempel på.

Som samfundsborger, der eventuelt skal betale for politikernes og organisationernes magtudøvelse, er vi i vores gode ret til at stille nærgående spørgsmål for at finde ud af, om tingene går rigtigt til. Det er en del af demokratiets væsen.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdeling