Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Grundsten for fremtiden

Marianne Jelved
Start debatten
21. marts 2002, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolen er den vigtigste kulturinstitution, vi har. Det er den institution, der er for alle børn, og som har en helt konkret dannelsesopgave. Den er grundstenen for fremtiden. Den er decentral, fordi det er en fælles opfattelse, at skolen må være en del af lokalsamfundet, og dens opgave kan kun løses i et samvirke mellem forældre og skole.

Folkeskolen nr. 12 2002

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Folketinget beslutter mål og rammer, mens kommunerne har ansvaret for at gennemføre lovgivningens intentioner. Derfor er det afgørende, at der er brede forlig om skolen. Derfor er der en politisk kultur i Folketinget, der faktisk beskytter folkeskoleforliget (Folkeskolens leder i nummer 11).

Det vil Venstre og De Konservative (VK) nu bryde. Det er virkelig en nyskabelse. En ny trend. Udtryk for den holdning, at forlig er godt, men flertal for egne synspunkter er bedre. Skal vi have en forligskultur, der siger, at kan man ikke komme igennem med sine synspunkter i forligskredsen, og har man prøvet mange gange, så kan man skaffe sig et flertal uden for forligskredsen?

Og så kan de andre forligspartier da ikke kalde det et forligsbrud?

Hvis alle partier gør sådan, så er der ikke nogen mening med at have et forlig. Så kan man ikke indgå aftaler, for man kan ikke have tillid til, at aftalerne holder. Forlig indgås, man tager og giver, hjælper hinanden til at finde løsninger i bedste folkestyreånd. Alt sammen fordi forlig kan holde, også når magtbalancerne tipper, og regeringer skifter.

Derfor en opfordring til VK om at sætte sig til forhandlingsbordet og bidrage til, at den politiske kultur, der har været om folkeskolen i generationer, kan fortsætte. Det er alene op til regeringen. Det er den, der vil bryde.

Og så er sagen, at forslaget om at afskaffe modersmålsundervisningen er en perspektivløs sag. Erfaringerne andre steder fra, for eksempel Sverige og Finland, viser, at tosprogede børn har nemmere ved at lære flere fremmedsprog. Desuden vil fremtiden kræve mange og meget sprogkompetence. Samfundet har et potentiale i tosprogede børn, der skal bruges. Verden bliver mere og mere fælles, så alle børn bør lære flere sprog. Der er simpelthen ikke et godt argument for at afskaffe modersmålsundervisningen. Der kan være grund til at se på, om undervisningen foregår hensigtsmæssigt, og meget andet, men at afskaffe den, det er uden perspektiv. Og det er uklogt. I enhver henseende.

Marianne Jelved

uddannelsesordfører for De Radikale

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Grundsten for fremtiden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS