Grove løjer

Thomas Damkjær Petersen har ledsaget sit genvalg som formand for foreningen Skole og Samfund med en beretning, der nærmest er formet som en pamflet rettet imod folkeskolens lærere, og hvor forældrene, grundigt vejledt af Skole og Samfund, har formået at trænge igennem en mur af lærervrangvilje og forhindret, at alt i skolen i dag ikke er fyldt op af den rene scherfigske metropolitanskoleagtige børnemishandling. Uden den fantastiske forening ville samtlige skoler i dagens Danmark af lutter magelighed have lukket al virkelighed ude fra undervisningen. Og den påstand skal der da et vist mål af frejdighed til for at udslynge. Jo, for der var jo engang, hvor der ikke var nævn eller bestyrelser, hvor forældre kunne sidde. Og dengang kan I sandelig tro, at børnene havde det slemt. Og som de dog kedede sig, fordi undervisningen blev kedeligt afviklet af kedelige lærere, der herforuden besad den kedelige egenskab, at de kun evnede at optræde 'voldsomt' uretfærdige over for børnene, der rystende måtte sidde slavebundne indordnede under skolens ubønhørlige magtkrav.

Men så kom forældrene og deres forening på banen. Og så var de tider da heldigvis forbi. Nu er skolen åben ud til omverdenen takket være forældrene og deres vejledende forening. Og de ondsindede lærere, der måske nok er egnede til at undervise i den elementære reguladetri og i Indiens floder, må takket være Damkjærs forenings indflydelse via de syv i bestyrelsen besinde sig og prøve at opføre sig børnevenligt. Nu er det jo ikke ganske uvant for lærerne at skulle stå til verbale øretæver på deres udsatte plads. Men slemt er det dog at blive gennemtævet af en forening, der i sin trang til selvhævdelse prøver at tage patent på etableringen forældreindflydelse.

Vagn Madsen

Brønderslev

Forkortet af redaktionen

Svar

Jeg giver dig gerne et politisk svar, den dag du skriver et politisk indlæg. Du skriver om 'et kærligt trekantsdrama'. Det kan jeg kun kommentere med et nå! Den dag du fortæller om dine ønsker for folkeskolen, vil jeg meget gerne kommentere det.

En anden flittig læserbrevsskribent, Vagn Madsen, har klart markeret sine ønsker til folkeskolens udvikling. Jeg er ikke enig med Vagn Madsen, men respekterer hans synspunkter og er imponeret over den ihærdighed, som han fremfører dem med.

Jeg har tidligere efterlyst dine bud på folkeskolens udvikling uden at have fået respons. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke ved, hvad du kritiserer mig for (hvis du da kritiserer mig). Derfor var mit svar på dit seneste indlæg et nå.

Jeg kommer ikke ud at køre i din Citroën 1991, da jeg på ingen måde vil beskylde dig for at gå efter manden. Ja, jeg ved faktisk slet ikke, hvad du går efter.

Anders Bondo Christensen

formand for DLF