Grønland

Af debatsiderne i Folkeskolen nummer 12 fremgår det, at der er brug for kvalificerede og interesserede ansøgere, som vil yde en indsats under de til tider vanskelige forhold, der gør sig gældende i den grønlandske folkeskole.

Det er helt givet, at man som dansk lærer i Grønland har et både spændende og udfordrende arbejde.

Det er en udfordring:

– at undervise på dansk i et land, hvor cirka 15 procent er dansktalende, cirka 25 procent er dobbeltsprogede og cirka 60 procent er rent grønlandsktalende eller behersker dansk i begrænset omfang.

– at skabe kontinuitet og arbejdsglæde i klasser, som har set lærere komme og gå i en lind strøm.

– at prøve at lære et totalt fremmedartet sprog helt fra bunden af på et tidageskursus og 80 timer fordelt over det første år (hvoraf cirka 40 af forskellige årsager blev aflyst i vort tilfælde) samt passe et arbejde, som på grund af lav grundløn nærmest har indbygget overtid, mens man i øvrigt skal have en familie til at fungere.

– at få oparbejdet et godt forældresamarbejde (der var et sigende indslag i nyhederne forleden, hvor omkring 20 forældre mødte op til et stort anlagt forældremøde (som ud over de obligatoriske skriftlige invitationer var blevet annonceret via lokal-tv) på en skole med cirka 350 elever!).

– at holde sig ajour med udviklingen i den danske folkeskole.

– at få overskud til hunde, båd, ski, jagt og alt det andet, som er med til at gøre landet her til noget ud over det sædvanlige.

Det er spændende:

– om man har råd til at flytte hjem til Danmark i utide (inden tre år), hvis arbejdet ikke lever op til ens forventninger.

– hvad børnepasningen kommer til at koste næste år (vores udgift til to småbørn steg 253 procent efter et halvt år, og ankesagen behandles nu på 13. måned i Hjemmestyret).

– hvilke nye kolleger vi får i år.

Lis Andersen og Troels Kjær

Kangaatsiaq