Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Gratis workshops til skolerne

Skole i 200 år udbyder 60 workshops til skoler i hele landet. Søg inden den 1. maj om kom i betragtning til et madpakkeværksted eller en workshop med Lommefilm.

Majken Astrup
Start debatten
29. april 2014, kl. 12:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I perioden 1. september til 24. oktober kan alle grundskoler i landet være de heldige udvalgte, der får besøg af en workshop – hvis de vel at mærke har søgt om den. Skole i 200 år har allieret sig med Frugtformidlingen og Lommefilm om udviklingen af to sjove og lærerige workshops i anledningen af skolejubilæet. Begge workshops kommer ud til de udvalgte skoler, er der hele dagen og kan tilpasses den enkelte klasses behov. Så hvorfor tøve med at søge?

I Madpakkeværkstedet får eleverne fingrene i en masse gode råvarer, som trylles om til inspirerende madpakker og mellemmåltider. Eleverne får gode madpakkeoplevelser, og leger og lærer undervejs om mad i skolen gennem 200 år. Alle elever laver en fantasifuld og berigende madpakke, som kan nydes i pausen. Frugtformidlingen medbringer gode madpakkehistorier, råvarer, materialer og vejledere, og værkstedet kan sættes op i skolekøkkenet eller et andet egnet lokale. Klasserne kommer på besøg i 1 eller 2 lektioner i løbet af en dag, sammen med deres lærer. Det er op til skolen hvilke og hvor mange klasser der skal deltage i løbet af dagen. Det tilrettelægges i et samarbejde med Frugtformidlingen. Skole i 200 år udbyder 20 workshops med Frugtformidlingen i perioden 1. september til 9. oktober. Målgruppen er 4.-6. klasse.

Lommefilms workshop tager eleverne gennem alle faser af filmproduktionen fra storyline til færdigt klip. Eleverne skal samarbejde i grupper og hver klasse har således 5-6 færdige film af hver ca. 90 sekunders varighed når workshoppen er slut. Alle film skal forholde sig til det overordnede tema ”Skole i 200 år”, samt en række undertemaer, eksempelvis: ”Børns rettigheder i skolen”, ”Skolen i fremtiden” eller mere jordnært ”Frikvarteret”. Klassen bliver efterfølgende i stand til selv at arbejde med mediet. De færdige film kan lægges op på en “skole i 200 år” kanal på lommefilm.dk. Vi udbyder 40 workshops med Lommefilm i perioden 8. september til 24. oktober. Målgruppen er 7.-10. Klasse.

Jeg håber min salgstale vil bære frugt og vi modtager en sidste sending ansøgninger fra en masse skoler senest1. maj.

Uddelingen af de 60 workshops er muliggjort med støtte fra Trygfonden.

Læs mere om de to workshops og find ansøgningsskemaet her.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gratis workshops til skolerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS