Godt med fokus på skole-hjem-samarbejde

Det er godt, at der er kommet gang i en debat om skole-hjem-samarbejde i Folkeskolen, og at forskere så småt begynder at interessere sig for det. Det er mit indtryk, at skole-hjem-samarbejde ikke har været prioriteret særlig høj, hverken i den pædagogiske debat, inden for forskning eller i bevillinger i folkeskolen.

I Folkeskolen nummer 38/2006 bringer bladet en reportage fra en konference om skole-hjem-samarbejde, hvor den engelske forsker Charles Desforges giver et overblik over den forskning, der findes på området internationalt. Konklusionen er, at forældrenes involvering i børnenes læring i skolen har enorm betydning for, hvor godt de klarer sig.

Lærerne skal på seminarierne lære om og trænes i samarbejdets teori, didaktik og metoder. Der skal også afsættes resurser til en løbende, regelmæssig efteruddannelse og tid til samarbejdet i skolen. Løsningen er ikke bare flere sjove ideer. Det afgørende er indholdet.

Vi undgår en slingrekurs, hvor skiftende stemninger blandt forældrene og offentlige meningsdannere bestemmer undervisningens indhold, når rollerne mellem forældre og lærere fra starten er afklaret.

Forældrene har deres vigtige rolle - også i forbindelse med den faglige læring - men det er læreren, der er leder af samarbejdet med elever og forældre, og kursen for den faglige undervisning skal lægges af ham ud fra hans overvejelser om indhold og metoder, men samtidig skal han være lydhør over for ønsker fra forældrene.

En zigzagkurs fastlagt af brugerundersøgelser blandt forældre og elever med efterfølgende lønforbedring, hvis man rammer den laveste fællesnævner, vil føre til en faglig katastrofe.