God morgen København

Hvad går de der hovedstyrelsesmedlemmer og laver ovre i København? Hvad med vores formand? Er de faldet helt i søvn, eller er de lige så rådvilde, som de hele tiden synes at have været? Nu har vi, der arbejder i marken til daglig, i dagspressen fået på puklen i de seneste måneder. Den danske folkeskolelærer er blevet kritiseret helt ned til ankelhøjde, og arbejdsglæden befinder sig efterhånden hos mange i samme niveau.

Det er selvfølgelig sin sag at forsvare et så utopisk foretagende som den nye folkeskolelov, men de centrale tillidsrepræsentanter kunne i det mindste gøre et behjertet forsøg som svar på den sønderlemmende kritik.

Hvad gør man i øvrigt som folkeskolelærer, hvis man er enig med store dele af kritikken?

I dagspressen er der mange fornuftige indlæg fra skolelærere landet over, men hvor er vores forening? Har de centrale foreningsfolk inklusive vores formand helt mistet forbindelsen til virkeligheden, uhjælpeligt fanget i nettet af kompromiser?

Er det muligt at få de personer, som vi andre er med til at betale, til at forklare befolkningen og dermed ikke mindst den danske folkeskolelærer, hvorvidt det arbejde, som vi lever af, vitterligt er så ringe eller ej?

Den øredøvende tavshed fra vores forening er meget pinlig, for man fristes jo til at tro, at kritikken er på sin plads.

God morgen, derovre!

Efterskrift! Tak til de utrættelige folkeskolelærere, som via dagspressen og vores eget fagblad er med til at tale sagen for tusindvis af kolleger. Jeg tænker blandt andet på et par gæve debattører fra Nordjylland.

Jens Ole Hansen

Silkeborg

Svar:

Kære Jens Ole Hansen

Jeg kan godt være enig med dig i, at folkeskolen og lærerne i den senere tid er blevet udsat for en urimelig kritik.

Jeg forstår derimod ikke, at du oplever en øredøvende tavshed fra din forening. I Politiken den 21. august opfordrede jeg politikerne til at bakke op om lærerne og skolen. Og jeg gjorde det klart, at den evige kritik, især fra visse politikere her i sommer, tager lærernes faglige stolthed fra dem og får glæden fra lærergerningen. I det hele taget mener jeg, at DLF er endog meget synlig i mediebilledet. I august måned har vi fået en del omtale på såvel vores medlemsundersøgelse som vores kvalitetskonference. Og jeg har i debatindlæget sammen med Birgitte Bjerregaard kommet med mit bud på, hvordan vi får en bedre skole. Derudover har jeg og andre fra foreningens ledelse gennem hele sommeren kommenteret skolespørgsmål i såvel tv, radio som dagblade. At vi så ikke altid får taletid/spalteplads nok til at præsentere vores synspunkter så grundigt, som vi kunne ønske, er så en anden sag. Men sådan er vilkårene nu engang i vor tids medier.

Venlig hilsen

Anni Herfort Andersen

formand for DLF