Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

God jul? Det er der lagt op til!

I regi af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) blev der den 6. december 2021 på Aarhus Universitet afholdt et eftermiddagskursus med titlen: ”Fremmedsprog: vejen til din og vores (globale) fremtid”.

Det blev en spændende eftermiddag, hvor fremmedsprogene stod i centrum. Et godt oplæg til en god jul!

Flemming Nygaard
Flemming Nygaard
1 kommentar
9. december 2021, kl. 13:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Generation Global

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Udgangspunktet var kendskabet til Generation Global, et Erasmus+ projekt med formål at skærpe bevidstheden blandt forskellige interessenter for, at det er relevant at kunne andre sprog end engelsk på det moderne arbejdsmarked.

Formålet er at udvikle, afprøve og implementere innovative tilgange til at motivere unge til at vælge flere sprog og være opmærksomme på interkulturelle ligheder og forskelle samt til at gøre erhvervsliv og uddannelsesplanlæggerne bevidste om veje til at klare udfordringerne.

Interesserede kan læse nærmere her: https://projekter.au.dk/generationglobal/

Kurset blev indledt af Ana Kanareva-Dimitrovska, Jan Engberg, Susana Silvia Fernández, alle repræsenterende projektet i Danmark for såvel NCFF som Aarhus Universitet.

Inden vi blev introduceret for projektet, fik vi et par sprogbade.

Sprogfaglighed i 2035

En på alle måder medlevende og inciterende Hanne Leth Andersen, rektor ved RUC og professor i universitetspædagogik holdt os i ½ time fanget i temaet ”Sprogfaglighed i 2035: relevans og status”.

Foredragsholderen tog udgangspunkt i forventninger til fremtiden: Skolernes og uddannelsernes fagligheder, tekstforståelse og videnstilegnelse. Institutioner og virksomheders kommunikation og handel samt borgernes deltagelse i de globale fællesskaber. Endvidere påpegede Hanne Leth Andersen kontakt og uddannelse fagene imellem: aktualitet, relevans frem mod status. Endelig fremhævede hun betydningen af den didaktiske videreudvikling, tværsproglighed og tværfaglighed.

Slides som nedenstående var med til at underbygge deltagernes forståelse:

”Sprogfagene er globale fag”

Hanne Leth Andersens oplæg blev efterfulgt af professor emerita Karen Risagers indlæg ”Sprogfagene er globale fag”.

Risager definerede sprogene som globale fænomener og pointerede, at sprogfagenes indhold er potentielt globalt, og at de kan være rammer om et globalt engagement. Hun påpegede, at sprogfagene er åbne og inkluderende fag, at de er engagerende, og at den multipolære verden kræver kompetencer i mange sprog.

Også her var der tale om et indlæg, der gav god baggrund for det næste punkt, hvor en repræsentant fra fremmedsprogscentret i Norge samt to repræsentanter fra Scotlands National Center for Language via netforbindelser berettede om deres erfaringer med ”Generational Global”. Det blev således sat i perspektiv, hvad angår Danmark, med uddybning af Ana Kanareva-Dimitrovska, Jan Engberg og Susana Silvia Fernández.

Elevers og studerendes perspektiver

Det var lidt af et scoop, at det var lykkedes at samle et panel af Elisabeth Froholdt, næstformand for Danske Skoleelever, Alma Tynell, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Christoffer Østermark, næstformand for studenterforum UC og Mike Gudbergsen, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Hver især gjorde de rede for deres holdning til indlæring og tilegnelse af andre sprogfag end engelsk. Alle udtrykte forståelse for sprogenes kulturelle betydning for uddannelse og erhverv – og alle beklagede, at der ikke kan skaffes større forståelse for betydningen af at lære fremmedsprog, og at sprogfagene er i krise, hvad angår udbud på såvel gymnasier som videregående uddannelser.

Som sagt en god eftermiddag, der kan glæde dem, der interesserer sig for fremmedsprog.

Det vil være muligt at få yderligere information om eftermiddagens forløb ved besøg på det Nationale Center for Fremmedsprogs hjemmeside: https://ncff.dk

Læs evt. også blogindlægget: ”Godt nytår? Måske” - https://folkeskolen.dk/debate/godt-nytaar-%e2%80%93-maaske/

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

God jul? Det er der lagt op til!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS