Gnavende orm

Mange føler sig sikkert, som Else Johannesen, Lyngby, medlemsmæssigt noget vildfarne den dag, de går på pension. Spørgsmål som: Hvad er mine rettigheder, pligter og muligheder for inspirerende socialt samvær fremover? trænger sig på. Svarene skal hentes i DLF's lommebog, Folkeskolen og frem for alt i kredsene.

For nogle år siden udsendtes et spørgeskema til kredsene om, hvad man gjorde for pensionerede medlemmer. Formålet var vel at skabe overblik over situationen rundt om i landet med henblik på en styrkelse af DLF's indsats for pensionisterne. Måske ud fra en erkendelse af, at pensionisternes forventninger var blevet større med den tidligere pensionering og det dermed følgende større overskud.

Fra samtaler med mange pensionister er det imidlertid mit indtryk, at det er meget forskelligt, hvor lidt eller meget der gøres for pensionisterne rundt om i kredsene. Ofte indskrænker det sig til en sommerudflugt og/eller julefrokost. Det giver for få muligheder for aktiv medleven.

I Københavns Lærerforening er vi godt 800 pensionister (lidt over 20 procent af det samlede medlemstal) boende inden for et relativt begrænset område. Det giver naturligvis nogle særlige muligheder: månedlige frokostmøder i foreningens hus, viseaftener, møder med foredrag eller diskussion, seniorkor med mere. Julefrokost og sommerudflugt ikke at forglemme.

Det siger sig selv, at det samme ikke kan lade sig gøre, hvor man geografisk bor spredt, men mere end nu skulle nok kunne lade sig gøre - især hvis kredsene samarbejder lidt på tværs. Det stiller naturligvis krav til bestyrelserne, men også til pensionisterne selv. Som bekendt kommer kun lommeuld og nullermænd af sig selv. Erfaringsudveksling i uformelle pensionistnetværk kunne måske være en hjælp til at komme i gang.

Til sidst: også jeg har en gnavende orm. Det drejer sig om den ublide behandling, jeg gav Annelise Riber i Folkeskolen nummer 44. Da 'kaliber' for mig er negativt ladet (jævnfør Nudansk ordbog), og det af indlægget ikke fremgik, at hun er pensionist, fik jeg hendes indlæg tidligere helt galt i halsen. Det beklager jeg meget, især den sidste svada. Vi har talt sammen og er faktisk enige om det meste.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdeling