Giv flygtninge- og migrantelever en ordentlige start i folkeskolen.

Tilbage i foråret 2016 blev der vedtaget en særlov vedr. undervisning af flygtninge og migrant elever.

I DLF gjorde vi et stort stykke arbejde for at synliggøre at lovforslaget var grundlovstridigt for det er jo sådan at alle børn, der bor i DK, har ret til undervisning i folkeskolen.

Lovforslaget var ikke kun var problematisk i forhold til dansk lovgivning, men også i forhold til FN´s flygtningekonvention, der fastslår, at flygtninge har samme ret til undervisning i grundskolen som statens egne borgere.

Loven betød også, at man i kommunerne – som alternativ til at oprette modtagelsesklasser – kunne sende elever direkte ind i almenklassen. Lovens hovedformål var fokus på den kommunale økonomi og ikke på elevernes undervisning.

Selvom antallet af flygtninge slet ikke nåede det antal, man først havde troet, ja, så er der alligevel drejet på de økonomiske håndtag ude i kommunerne.

Her kommer et eksempel ude fra virkeligheden:

En elev med to ugentlige lektioners sprogstøtte, en Ipad med googleoversæt til låns i et år- hvis da ikke Ipaden er i restordre- plus 50.000 kr., der aldrig, når ud til eleverne.

At sende nyankommne elever ind i almindelige folkeskoleklasser på den måde uden et ordentligt indslusningsforløb- duer ikke for langt de fleste.

I en lokal undersøgelse fra en kreds svarer 87 % af lærerne, der har modtaget nyankomne elever direkte i deres klasse, at eleverne ikke har modtaget den rette støtte.

Vi har brug for at få afdækket undervisningen af flygtninge og migrant elevers undervisningstilbud, og derfor er vi hovedstyrelsen også gået i gang med at finde ud af, hvordan vi kan afdække området.

Udover det, vi allerede gør i Danmarks Lærerforening, er det værd at huske på det store internationale samarbejde vi har både i Education International og i ETUCE. Det er et internationalt fællesskab, vi er en del af, og som er med til at styrke os på nationalt plan. Det er værd at trække på den fælles analysekraft for at forstærke vores argumenter over for landets politikere.

Når vi kigger udover Danmarks grænser, så er vi altså på ingen måde et af de fremmeste lande i EU på det her område, og da slet ikke forhold til de muligheder, vi rent faktisk har.

Eurydice, som er en analyseenhed i Europa-Kommissionen, har netop i en ny rapport tydeliggjort denne problemstilling

Her kommer et par eksempler:

På trods af europæiske aftaler har mindreårige asylansøgere i Danmark, Makedonien og Tyrkiet ikke samme rettigheder til uddannelse som andre børn.

I Bulgarien, Danmark, Litauen, Ungarn, Makedonien og Tyrkiet står mindreårige illegale indvandrere desuden i en endnu mere sårbar position,

Undersøgelsen viser, at to-tredjedele af de undersøgte uddannelsessystemer har nationale tiltag, som allokerer ressourcer til skoler alt efter, hvor mange elever, der kræver sproglig støtte, og Danmark er som bekendt ikke blandt disse lande.

Der er derfor tydeligt, at vi skal fortsætte kampen! For I en brændende verden hvor mennesker sulter ihjel, kan vi vise vi alle har ansvar for mere end os selv.