Genren – en regel, en ramme eller et rummeligt rum

Diskussionen om antallet af genrer, som eleverne ”skal kunne” til de skriftlige prøver i dansk, dukker med ret jævne mellemrum op blandt dansklærere. Og når det er forårstid, og prøverne står for døren, spidses den til. Og lad det være sagt med det samme, at hvis man som en oplægsholder, jeg hørte forleden, har den opfattelse, at der er 16 forskellige genrer, som eleverne skal kunne til fingerspidserne, så forstår jeg godt, at der opstår panik. Og hvis man ydermere har den opfattelse, at alt andet end fiktionstekster er journalistik, så er panikken nok til at tage og føle på.

Men … Der er veje ud af panikken, og først og fremmest gælder det om at få overblik over, hvad det egentlig er, eleverne skal skrive til prøven. De skal skrive tekster ud fra forskellige situationer. Teksterne har en afsender, en hensigt og en modtager. Hensigten med teksten vil være uddybet med forskellige detaljer – ofte formuleret ud fra den eller de fremstillingsformer, der skal konstituere teksten.

Et eksempel:

Det drømmer jeg om (Opgave 2, fp9, december 2018)

Skriv et blogindlæg med overskriften Det drømmer jeg om i 2019.

I dit indlæg skal du blandt andet:

• beskrive drømme og ønsker for dig selv og fællesskabet i 2019
• kommentere Albert Sørensens drømme
• reflektere over, hvorfor drømme er vigtige.

Dit blogindlæg skal være på 700-800 ord.

Hvis eleven kun leder efter genren – og læser blogindlæg – og straks og ureflekteret går i gang med at skrive ud fra det, som i dansklærerens eller en anden velmenende genreopskriftsoversigt skrives om blogindlæg, så er faren for at ramme skævt ret stor. Og her kan man tale om, at eleven har fået genrekravet indlært som en regel eller et regelsæt – og derfor overser de detaljer og det stillads, som den aktuelle opgave fordrer og giver.

Hvis eleven derimod læser og overvejer hele opgaven og hele introduktionen, der også beskriver den situation, der skrives ud fra og indeholder et link til en tekst fra Ud & Se, hvor et andet ungt menneske, Albert Sørensen, fortæller om sine drømme for det kommende år, så vil de detaljer og fremstillingsformer, teksten skal skrives ud fra, blive tydelige og stilladset til teksten kunne udnyttes. Og genren – i dette tilfælde et kommenterende og reflekterende blogindlæg bliver en ramme og et rum for skriftlig udfoldelse.

Læringskonsulent Pernille Tjellesen har i mange sammenhænge udtrykt det således: ”Genretræk skal overvejes – ikke overholdes.” Genretrækkene er en ramme, men de fungerer kun som baggrund for at gå ind i den aktuelle skriveopgave, der så indeholder specifikke anvisninger, der skal understøtte tekstens indhold og hensigt.

Når I arbejder med tekster til hverdag – både tekster I læser, og tekster I skriver, så fokuser ikke kun på faste og konventionelle genretræk, men undersøg også sammen med eleverne, hvordan afsenderen af teksten har udnyttet rammen, fokuseret på hensigten og skabt rum for en god tekst i den aktuelle skrivesituation.

Hjælp hinanden med at skabe overblik, og undervis eleverne i undersøge, anvende og udnytte de stilladser, som en aktuel skriveopgave giver, frem for at panikke på et ikke eksisterende rigidt genrekrav. Og lad så eleverne skrive gode og rummelige tekster om drømme for det kommende år …