Fyr kanonerne

Vi har brug for viljen til at nytænke fællesskabets grundlag. Vi skal diskutere, hvad der er væsentligt i historie og andre kulturskabende fag. Ingen tvivl om det. Men det skal ikke være en autoritær proces med politisk fastsatte kanoner og pensa, men snarere en fortløbende bevægelse båret af fri tænkning og en dialog med mange forskellige udgangspunkter.

Lærerne skal ikke diskvalificeres til at passe maskinen med en manual i hånden. Tværtimod. De skal opildnes til at tage del i dialogen om dannelsen. De skal have et selvforvaltende ansvar og respekt for deres faglige kunnen. Ellers dør skolen.

Kravet om nationale kanoner er en reaktion i en tid, hvor samfundet er under hastig forandring, og dannelsesgrundlaget derfor smuldrer. Her gælder det om at se fremad i stedet for tilbage. Vi er på vej til et nyt sted. Sagen er, at det gamle nationale dannelsesgrundlag ikke eksisterer som andet end en luftig forestilling. Det betyder ikke, at vi skal kassere alt, men se meget af det gamle med nye øjne og sætte det ind i nye sammenhænge.

Har vi brug for befalede kanoner i en verden, hvor vi skal betone, at menneskene har fødder frem for nogle imaginære rødder? Nej. Fyr kanonerne.