Fundamentalisme

- eller bare naturlig pragmatisme og pligten til at erkende fejl.

At kræve løn for udført arbejde efter de almindelige regler herom og ikke via lokalløn, det kalder Thorkild Thejsen på lederplads fundamentalisme. Værre er, at det anbefaler hovedstyrelsens flertal. Tilsyneladende er beslutningerne truffet, inden hedebølgen er sat ind, så der kan ikke gives en naturlig forklaring på beslutningen. Så kan forklaringen alene være politisk overmod på grund af urafstemningsresultatet i forbindelse med sidst indgåede overenskomst?

Kære hovedstyrelsesflertal: I fik ikke jeres flertal, fordi medlemmerne er ovenud tilfredse med resultatet! I fik det, fordi de fleste ikke så anden udvej end at acceptere forliget, herunder acceptere, at styrkeforholdet ikke rækker til en konflikt på grund af decentral løn alene. Men situationen kalder ikke på magtdemonstrationer, over for kredse, som ikke bare lige kan forstå jeres 'logik'. Hvis jeres magtfuldkommenhedsdemonstration skal være hovedreglen, så må medlemmernes svar være, at retten til at igangsætte en faglig voldgift lægges ud til kredsene på næste kongres. Også i vores kreds har vi fået en henvendelse om at honorere ekstraarbejde via uforbrugte lokallønsmidler fra perioden 31.3.96-1.4.97. Naturligvis har vi svaret (forhandlet), men uden det resultat arbejdsgiveren ønskede. Jeg er overbevist om, at ingen medlemmer har stemt ud fra, at lokalløn kan bruges til at honorere overarbejde. Hvis det er indeholdt, herunder i sidste kongresbeslutning, så må vi snarest få en formandsskrivelse herom. Ellers bliver arbejdet i kredsene alt for besværligt!

Kære hovedstyrelsesflertal: Det er menneskeligt at tage forkerte beslutninger. Derimod er det både dumt og uacceptabelt at fremture i retten til at bevare sådanne. Det er i hovedstyrelsen, at den første pligt til at rette fejl og til at arbejde for sammenholdet i DLF ligger. Så hvad nøler I efter?

Med de bedste ønsker for fremtiden.

Arne Mikkelsen

kredsstyrelsesmedlem

Odsherreds Lærerkreds