Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Frustration og undren

Michael Petersen
Start debatten
29. november 2001, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er med frustration og vrede, at vi har konstateret, at vores specialundervisningstillæg er taget fra os.

Folkeskolen nr. 48 2001

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi følte os trygge ved udsigten til en faglig voldgift - lovteksten var klar, for vi driver specialundervisning i 'særlige klasser eller enheder svarende til klasser', som lønaftalen siger.

Begrundelsen for tillægget er ligeledes klar. Ved Overenskomst 93 opretholdt vi ekstra forberedelsestid til vores arbejde på den måde, at frikvarterer for os talte som Ø-tid, hvor de på almindelige skoler var indregnet i forberedelsestiden. Ved Overenskomst 99 blev frikvartererne talt med i skoletiden for alle lærere - også for lærerne på observations- og heldagsskoler. Derfor forekom tillægget som en logisk kompensation og følge! Der var endda tilføjet, at der lokalt kunne aftales, at dette tillæg helt eller delvist kan erstattes af skoletid til den særlige forberedelse - altså knytter lovteksten en klar sammenhæng mellem tillæg og særlig ekstra forberedelse.

På denne baggrund og med tanke på de utrolig svage (eller helt manglende) argumenter føler vi os brugt i en studehandel i forbindelse med pakkeløsningen mellem Kommunernes Landsforening og DLF.

Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at DLF presser på, så det, vi blev lovet og stemte om ved Overenskomst 99, kommer til udbetaling.

Michael Petersen

for lærerne på Heldagsskolen 'Fuglsanggård', Lyngby-Taarbæk

Svar

Hovedstyrelsen har behandlet jeres henvendelse:

I forbindelse med Overenskomst 99 blev arbejdstidsaftalen ændret. Ifølge den tidligere arbejdstidsaftale skulle der medregnes yderligere 15 minutters F-tid til lærere, der varetog specialundervisning i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser. Denne ekstra forberedelsestid blev ved Overenskomst 99 vekslet således, at halvdelen af resursen medgik til finansieringen af omklassificeringen, og halvdelen indgik i den nye lønaftale som et nyt tillæg.

På møde den 14. og 15. august traf hovedstyrelsen beslutning om løsning af en række sager, hvori spørgsmålet om tillæg indgik. Beslutningen blev blandt andet truffet på baggrund af følgende:

Det var foreningens vurdering, at det var tvivlsomt, om det i en faglig voldgift var muligt at løfte bevisbyrden om, at lærere ved observations- og heldagsskoler også var berettiget til tillæg, idet lærere ved observations- og heldagsskoler ikke var omfattet af bestemmelsen om ekstra F-tid i den tidligere arbejdstidsaftale, og at det ikke konkret havde været drøftet ved forhandlingerne om Overenskomst 99, og at beregningerne alene blev foretaget på baggrund af størrelsen af de ekstra 15 minutters forberedelsestid. En rundringning til kredse med heldagsskoler, som foreningen foretog i forbindelse med hovedstyrelsens behandling af sagen, viste, at tillægget kun blev udbetalt på en mindre del af heldagsskolerne.

Foreningen beklager den situation, som lærere ved heldagsskolerne er bragt i, og har forståelse for, at det umiddelbart kan give anledning til frustration.

Anni Herfort

formand for DLF

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Frustration og undren

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS