Fritagelsesparagraf, indhold og navn - igen igen

Lærere har noget, som få andre har. Vi har to nytår. Det, der starter i august og så det, alle andre har. I august er vi friske og fulde af kræfter til et nyt skoleår. Til januar er vi næsten halvvejs. Det er tid til status. Hvor langt er vi? Hvad mangler? Vintermørket og ekstra snegårdvagt dræner en smule.

I 9. klasse er der både terminsprøver og projektopgave i nærmeste fremtid og der er kun to måneder og tre uger til, vi skal trække område til prøven. Som lærer ved jeg, det er nu slutspurten skal sættes ind i kulturfagene. For tiden er knap og den iler af sted. Man kan godt blive en lille smule vintertræt.

Man kan faktisk godt bruge lidt augustoptimisme!

Søren Pape Poulsen leverede lidt optimistiske toner lige før jul, hvor han talte for, at fritagelsesparagraffen i kristendomskundskab skal afskaffes. Selvfølgelig skal den det! Faget er kundskabsformidlende og ikke forkyndende, og der er dermed intet belæg for, man skal kunne fritages.

Men hvorfor stoppe der? I samme omgang kan man give faget timer i konfirmationsåret - for skolefaget har intet med kirkens konfirmationsforberedelse at gøre. Og når vi nu er i gang, skal vi så ikke en gang for alle få skiftet fagets navn til religion?

Det kan passende indgå i det arbejde med læreplanerne, vi må forvente, der bliver igangsat i år i undervisningsministeriet. Mit håb er, at man viser modet til at gøre op med fortiden en gang for alle og indføre et religionsfag på alle trin. Dermed ikke sagt, at alle religioner skal tildeles lige meget tid. Danmark er formet af kristendommen i vores historie og kultur. Det skal læreplanen afspejle.

Jeg tror, der kommer til at ske forandringer i året, der kommer. Jeg håber, man inddrager folk fra gulvet i processen - og at man først gør forandringerne gældende fra lærerenes nytår.

Godt nytår!