Frisk luft i skolen

Alle lærere kender fornemmelsen af at træde ind i et klasselokale, hvor 25 elever har siddet for lukkede døre og vinduer i flere timer. Det rammer én som en mur, men de, der befinder sig i klassen, har ikke registreret den snigende kultveilteforgiftning. Det har deres kroppe imidlertid. Alle som én er de mere trætte, uoplagte, irritable, småsure og ukoncentrerede, end de behøvede at være. Åbner man et vindue, vil de nærmest siddende imidlertid straks beklage sig over, at det bliver for koldt, og kræve det lukket igen omgående.

Nu har en forskergruppe fra Århus Universitet fremlagt resultatet af en undersøgelse i fire klasser på to skoler. De har gennem fire uger hver dag sat eleverne til at udføre en test på ti minutter i dansk eller matematik med et midlertidigt installeret ventilationsanlæg tændt eller slukket – vel at mærke uden at fortælle eleverne, at det var effekten af ventilationen, man interesserede sig for. Forskernes konklusion er uomgængelig og på sin vis rystende: Testresultaterne var 7 % bedre i snit med ventilation end uden ventilation.

Rystende, fordi skolen i disse tider bliver tæppebombet med krav om højere testscorer som begrundelse for alle mulige og især umulige tiltag, hvis gavnlige effekter der ikke findes nogen form for evidens for: Længere skoledage, læringsmålsstyring, lektiecafeer, elevplaner, nationale test, aldersintegrering, niveaudeling og jeg skal komme efter dig, skal jeg, med hele molevitten af nyttesløse eller ligefrem skadelige patentløsninger, der rider skolen som en mare, slider lærerne op, ødelægger børnenes lyst til at lære og får unge mennesker i tusindtal til at gå i en stor bue uden om læreruddannelsen hvert år.

Flere tidligere undersøgelser har vist præcis det samme. Her er urokkelig evidens: Drop det evindelige hundeslagsmål om skolepolitikken, stop syndfloden af letkøbt bedreviden og foretag en engangsinvestering i størrelsesordenen max fem procent af skolens årlige udgifter i ordentlig ventilation på alle landets skoler. Voila: Syv procent højere PISA-score, og de danske skolelever ville ryge til tops i de internationale statistikker, op i samme liga som Finland og Singapore, højere end Japan og forgudede Canada. Hvad venter vi på? (rettet 25/4, red.)

Vi venter på, at politikerne i dette land skal forholde sig rationelt til skolens problemer, give lærerne arbejdsro og finde et andet område at profilere sig på. Helst noget, de ved lidt mere om end undervisning af børn, tak.

Indtil da kan lærerne begynde med at lukke vinduerne op i frikvartererne.