Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Frisk luft i skolen

Ordentlig ventilation i folkeskolen ville sende de danske elever helt til tops i PISA

Niels Chr. Sauer
Niels Chr. Sauer Tidligere lærer og fast debattør hos Fagbladet Folkeskolen
10 kommentarer
23. april 2015, kl. 18:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

10 kommentarer

Alle lærere kender fornemmelsen af at træde ind i et klasselokale, hvor 25 elever har siddet for lukkede døre og vinduer i flere timer. Det rammer én som en mur, men de, der befinder sig i klassen, har ikke registreret den snigende kultveilteforgiftning. Det har deres kroppe imidlertid. Alle som én er de mere trætte, uoplagte, irritable, småsure og ukoncentrerede, end de behøvede at være. Åbner man et vindue, vil de nærmest siddende imidlertid straks beklage sig over, at det bliver for koldt, og kræve det lukket igen omgående.

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Nu har en forskergruppe fra Århus Universitet fremlagt resultatet af en undersøgelse i fire klasser på to skoler. De har gennem fire uger hver dag sat eleverne til at udføre en test på ti minutter i dansk eller matematik med et midlertidigt installeret ventilationsanlæg tændt eller slukket – vel at mærke uden at fortælle eleverne, at det var effekten af ventilationen, man interesserede sig for. Forskernes konklusion er uomgængelig og på sin vis rystende: Testresultaterne var 7 % bedre i snit med ventilation end uden ventilation.

Rystende, fordi skolen i disse tider bliver tæppebombet med krav om højere testscorer som begrundelse for alle mulige og især umulige tiltag, hvis gavnlige effekter der ikke findes nogen form for evidens for: Længere skoledage, læringsmålsstyring, lektiecafeer, elevplaner, nationale test, aldersintegrering, niveaudeling og jeg skal komme efter dig, skal jeg, med hele molevitten af nyttesløse eller ligefrem skadelige patentløsninger, der rider skolen som en mare, slider lærerne op, ødelægger børnenes lyst til at lære og får unge mennesker i tusindtal til at gå i en stor bue uden om læreruddannelsen hvert år.

Flere tidligere undersøgelser har vist præcis det samme. Her er urokkelig evidens: Drop det evindelige hundeslagsmål om skolepolitikken, stop syndfloden af letkøbt bedreviden og foretag en engangsinvestering i størrelsesordenen max fem procent af skolens årlige udgifter i ordentlig ventilation på alle landets skoler. Voila: Syv procent højere PISA-score, og de danske skolelever ville ryge til tops i de internationale statistikker, op i samme liga som Finland og Singapore, højere end Japan og forgudede Canada. Hvad venter vi på? (rettet 25/4, red.)

Vi venter på, at politikerne i dette land skal forholde sig rationelt til skolens problemer, give lærerne arbejdsro og finde et andet område at profilere sig på. Helst noget, de ved lidt mere om end undervisning af børn, tak.

Indtil da kan lærerne begynde med at lukke vinduerne op i frikvartererne.

10 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Frisk luft i skolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS