Frihed er ikke en selvfølge

»Som et lyn fra en klar og fredelig dansk sommerhimmel besluttede politikerne i Københavns Kommune forleden at opføre en stormoske midt i byen«. Sådan indledes en helsidesannonce i dagbladene fra Dansk Folkeparti. »Et lyn fra en fredelig himmel« indikerer, at der nu sker noget ufredeligt - og der henvises til, at moskeen finansieres af »terror-regimet Iran«. Billedet af moskeen med hele fire minareter er holdt i dystert lys og med en truende sort himmel bag. På toppen af moskeen er sat to krydsende krumsabler.

Annoncen er en så grov insinuering af, at et trossamfund som lever i Danmark, og hvis børn vi har ansvar for i skolen, er krigerisk, truende og terroristisk. I skrivende stund ved jeg ikke, om annoncen vil afføde reaktioner - det håber jeg, den vil.

Måske vil Venstre sige »Nu er det nok«? Anders Fogh Rasmussen skrev jo i forordet til demokratikanonen: »I Danmark har vi i generationer betragtet friheden som en selvfølge. Folkestyret som noget selvklart. Og respekten for frihed og ejendom som selvindlysende. Men vi oplever i disse år, at der fra forskellig side bliver sat spørgsmålstegn ved disse værdier, både her i Danmark og i andre lande. Vi må indse, at opslutningen om folkestyret og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder ikke er en selvfølge. Friheden skal vindes, udvikles og forsvares i hver ny generation«.

Lærere kan kun være enige med Anders Fogh Rasmussen i, at vi her har en vigtig opgave. »Frihed« kan beskrives med grundlovens ord: »Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder ...«, og i folkeskolelovens formålsparagraf står der: »Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

»Frihed og folkestyre« og »åndsfrihed, ligeværd og demokrati«. Det er værdier, som lærere er stolte af at holde i hævd. Vi lærer ikke kun eleverne om demokrati, men hele den måde, vi omgås og arbejder sammen på, er så demokratisk som muligt. Vi arbejder for åndsfrihed og ligeværd, når vi søger at sikre, at der tages hensyn til mindretal og enkelte elevers særlige forudsætninger i skolens fællesskaber.

Frihed er ikke blot frihed til at gøre hvad som helst som individ, men at fællesskabet respekterer den enkelte og dennes personlige værdier og holdninger. Vores samfundsdebatter skal også være præget af den respekt. |

»Frihed er ikke blot frihed til at gøre hvad som helst som individ, men at fællesskabet respekterer den enkelte og dennes personlige værdier og holdninger«