Fremtidens folkeskole er sat til hævning

KL har udsendt en pjece om den folkeskole, den tegner for fremtiden (folkeskolen.dk 15. august, redaktionen). Reformen har tre overordnede mål. Et af målene er, at: »Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis«.

KL i gang med skolereform-turné

En sådan udmelding kan ikke undgå at omfatte den største udfordring, folkeskolen står i, inklusion. Problemer med inklusionen i Danmark er ganske veldokumenterede. Kompetencerne hos det personale, som skal udvikle og praktisere inklusion, rækker ikke til, at kommunerne med troværdighed kan kalde inklusion for et mål. Var det et mål, ville evalueringer for mindst ti år siden have grundstødt strategierne for inklusionen i folkeskolen med prædikatet »behov for justeringer«. Inklusion er et middel til at nå en reduktion af udgifterne til mennesker med ­handicap og andre særlige behov. Ikke et mål.

Fravær af respekt for professionel viden og praksis har glimret i de inklusionsstrategier, som hærger det offentlige skolevæsen. Men med den kommende skolereforms ene hovedmål tegner der sig en vilje hos både KL og regeringen til reelt og individuelt at vurdere, om målet om inklusion nås med inklusionsafprøvninger, som professionelle med viden og praksiserfaring kan forudse er dømt til at mislykkes. Det vil klæde KL at fremlægge en plan for netop at frasortere alle de fejlplaceringer, der sker gennem fejlvisitationer af børn med behov, som det kræver specifik og særlig viden og praksiserfaring for at kunne løfte. Denne sortering bør føre til en visitation, som er mere i trit med målet om trivsel, som styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis.