Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Fremtiden starter i skolen

Gordon Ørskov Madsen
Gordon Ørskov Madsen Formand, DLF
Start debatten
19. juni 2014, kl. 02:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Uanset skolereform, uanset hvilken folkeskolelov der gælder, vil lærernes arbejde i skolen altid have enorm betydning.

Folkeskolen nr. 12 2014

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

For få dage siden lancerede Danmarks Lærerforening en kampagne om netop det - lærernes store betydning for samfundets fremtid. Kampagnen udelukker ikke kritik af folkeskolereform, mangel på tid til at forberede undervisningen, dårligt arbejdsmiljø, mangel på arbejdspladser eller hvad som helst andet, der ikke er i orden. Det ændrer ikke på, at vi fortsat vil have ambitioner om at levere god undervisning hver eneste dag. Det indebærer også, at vi vil gøre opmærksom på det, når rammerne ikke er i orden. Det er ikke et spørgsmål om nej-hat eller ja-hat, for eller imod. Det er en alt for forsimplet og primitiv måde at betragte verden på opfundet af pressen. Fremtiden starter i skolen, derfor skal lærerne have ordentlige rammer for arbejdet. Det holder simpelthen ikke, at man laver reformer uden om lærerne, at skolereform og arbejdstidslov tilsammen lægger et helt urimeligt pres på lærerne, der giver ringere muligheder for god undervisning.

Det holder ikke, at ingen gør sig den ulejlighed at lytte til, hvad lærerne siger, at ingen forholder sig til, hvordan tingene skal lade sig gøre i virkeligheden, men bliver ved med at omtale reformen i overordnede og floskelprægede vendinger.

Eksempelvis når ministeren siger: »Lærerne skal undervise to timer mere i gennemsnit, men der vil stadig være masser af tid til at forberede undervisningen og til det gode teamsamarbejde«. Hvad skal den lærer, der står med 31 undervisningstimer plus alt det andet, bruge det til? Den lærer vil ministeren tilsyneladende ikke forholde sig til. »Vi har afsat en milliard kroner til efteruddannelse«. Ja, men pengene forslår kun til at betale kursusafgifterne til lærernes efteruddannelse, ikke til vikarer, når lærerne skal på efteruddannelse. Hvor skal de mon komme fra? Næppe fra kommunekassen. »Vikarudgifter forudsættes finansieret gennem en målretning af eksisterende midler i kommunen« (KL's budgetvejledning). Ingen forholder sig til det - og risikoen er, at man bare lægger opgaven oven i alt det andet, læreren skal nå. Og det æder igen af forberedelsen af undervisningen.

Fremtiden starter i skolen. Derfor skal lærerne have ordentlige vilkår og reelle muligheder for at skabe den gode undervisning - i virkeligheden!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fremtiden starter i skolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS