Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) er enig med undervisningsministeren i, at der bør ske en målretning af 10. klasse. Vi er dog fortsat af den opfattelse, at den bør være for både de fagligt usikre og de umodne. Klassen bør opfattes som starten på en ungdomsuddannelse snarere end afslutningen på grundskoleforløbet. Kommunerne skal fortsat være ansvarlige for dette tilbud. Den skal organiseres som et uddannelsesår i et selvstændigt ungdomsmiljø gerne i samarbejde med ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelserne og andre tilbud til unge. Efterskolerne skal have mulighed for at etablere 10.-klasse-tilbud på de samme målrettede vilkår som kommunerne. Den bør være fleksibel og modulopbygget. Der er måske nogle unge, der kan klare sig med et halvt overgangsår.
Den må ikke ses isoleret, men skal ses som en del af kommunens samlede uddannelsespolitik, hvor den indgår som brobygning til ungdomsuddannelserne.
Den skal have en selvstændig uddannelsesprofil, hvor samarbejde og partnerskab med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet og andre lærerprofiler giver nye faglige dimensioner i tilbuddet.
Klassen er et uddannelses- og overgangsår, som kan løse nogle problemer, men ikke alle. Hvis der for alvor skal ske en reduktion i de 20 procent, der i dag ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse, er der også brug for en ændret pædagogisk praksis såvel i folkeskolen som i 10. klasse og i ungdomsuddannelserne.
Regeringen bør derfor fremlægge en uddannelsesreform, der tager et særligt sigte på de 20 procent. For at inspirere regeringen udsendte BKF i august et debatoplæg om »Uddannelse til alle«.
Fremtiden for 10. klasse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.