Fra tabt tysk til tysk i tale

Dansk og tysk har meget tilfælles: ca. 40 % af ordene, billedsproget osv. Derfor burde det egentlig også ligge til højre fod og være legende let at lære det. ”Kender du ikke til fremmedsprog, ved du intet om dit eget” sagde gode gamle Goethe og det gælder jo især for de to ”søstersprog” dansk og tysk som vores egen Oehlenschlæger og selvsamme Goethe allerede i 1806 mente i rigt mål havde befrugtet hinanden gennem tiderne.

Mens en national sprogstrategi lader vente på sig, kunne man overveje, hvad der egentlig skal til for at fremme skrantende tyskkundskaber her i landet. Var tysk en truet dyreart, havde man for længst sat ind med massive handlingsplaner og redningsaktioner og også afsat penge hertil. Der er brug for kompetence, kontinuitet og især indhold og det kræver selvfølgelig de nødvendige ressourcer. Der er allerede god fokus på brobygning mellem grundskolen og gymnasiet – senest med en bevilling fra Undervisningsministeriet. Læreruddannelserne – både professionshøjskolerne og universiteter trænger imidlertid også til en hjælpende hånd. ”Fattig er den lærer, der kun evner det, eleverne skal lære” mente Goethe. Sådan en situation med for dårligt uddannede tysklærere må vi aldrig havne i her i landet. Begejstringen kommer sig af lærerens sproglige kompetence og især "pædagogiske potens" – og dette kræver løbende udvikling i gode faste rammer – kvalitet og kvantitet i synenergi, ikke en snigende afvikling.

Kun at tænke tysk som handelssprog er ikke nok. Men det er en vigtig kompetence at satse på. Snart vil andre lande være på omgangshøjde med Danmark i engelskkundskaber og minimere Danmarks forspring. Alene derfor giver det mening at fremme andre sprogkompetencer her i landet – naturligvis og mest oplagt tysk, men gerne fransk og spansk umiddelbart herefter. Kommentarer og nyhedsanalyser på tysk giver en alternativ tilgang til verden, der også kan og bør anskues gennem andet end angelsaksiske briller. Sprogkompetencer nuancerer også tilgangen til naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskningsfelter. Sprog som tysk kan med stor fordel anvendeliggøres til dette formål. Man bør egentlig ikke vente med at komme i gang med indholdsbaseret tyskundervisning (CLILiG). Er motivationen tilstede skal grammatikkens frø nok også spire.

Fortrinene ved at kunne tysk har man selvfølgelig for længst erkendt i grænselandet, hvor både mindretal og flertal nu trækker på samme hammel. Nu mangler vi bare, at denne erkendelse for alvor når helt ind bag Christiansborgs tykke mure og spredes til det ganske land.