Fra NERA: The emotional life of markets in education

KEYNOTE:

The emotional life of markets in education

– af Prof. Jane Kenway, Monash University, Australien

Referat fra programmet (egen oversættelse):

Det neoliberale projekts succes har betydet en markedsgørelse af uddannelse som en selvfølgelighed, om end i varierende grad. Kritiske forskere har afdækket dette fænomen, for at vise, at vi imødeser dystre udsigter for uddannelsessystemet som garant for lighed og for viden selv.

Og dog fortsætter fortsætter markedsgørelsen af uddannelse med stormskridt; i større og større skala og ikke kun på institutionelt niveau, men også i menneskers bevidsthed. Og mange nye profithungrende uddannelsesvirksomheder fortsætter med at dukke op i en opblomstring. De tjener penge på den følelsesmæssige turbulens som markedet skaber. Virkningen er endnu ikke afdækket nok forskningsmæssigt. Heller ikke det voksende marked inden for elitegymnasier. Med eksplosionen af eliteskoler globalt, er markedet ekspanderet og blevet globalt. Rige forældre, omrejsende ansatte i transnationale virksomheder og globale professionelle kæmmer jorden for skoler der imødeser deres behov og sikrer deres børns uddannelse- og sociale opstigen. Behovet/Begæret er en væsentlig faktor i den libidinale økonomi på det globale marked for eliteskoler.

I min præsentation vil jeg trække på erfaringerne fra et stort projekt over eliteskoler i global betydning for at vise hvordan markedet manifesterer sig. Jeg vil hovedsagligt fokusere på dét jeg kalder den ”globale emo-scapes” (følelses-landskaber) som viser hvordan skoler, forældre, på forskellige lokationer, bliver fanget i, og navigerer i markedets smittende følelsesmæssige intensitet, skabende det stadige behov for uddannelse til det voksende marked for uddannelsesmæssige servicevirksomheder. Ved at gøre dette tilbyder jeg en konceptmæssig ramme om måske også kan anvendes på andre uddannelsesmæsssige markeder.

————————————–

Egne noter fra keynoten:

Jane Kenway Monash fortalte en lille anekdote om ”kinesiske skoleturister” på eliteskoler i Australien. En lille komprimeret genfortælling: De kommer i busser, til eliteskolen, myldrer ud og bliver vist rundt, i en orkestreret og planlagt forestilling der imødekommer og spiller på deres følelser – fra den store foyer med pokaler, diplomer – til de rigt udstyrede science lokaler, til arts-classes med udvalgte kunstværker af de studerende, bliver vist rundt i det smukke og veltrimmede haveanlæg og kan nyde synet af skolen, som har en smuk arkitektur. De myldrer tilbage i busserne og bliver ført videre til den næste eliteskole …

Denne keynote handler om globale eliteskoler, som vi bl.a. ser i Indien, Singapore, Australien, UK m.m.

Men hvad er en eliteskole?

Succes i afgangseksaminer
Adgang til eliteuniversiteter
Høj offentlig respekt
Dyrt (få kan komme ind på meritter)
Høje uddannelsesressourcer
Ikke de samme fra land til land, der er en relativ diversitet

Kenway introducerede ”Emotional Life” (Det følelsesmæssige liv) og ”Emotional Geography” (følelsesmæssig geografi) med ”Emo-zones” (følelsesmæssige zoner) og ”Emo-scapes” (følelsesmæssige landskaber).

Det handlede om følelsernes økonomi. Den libidinale økonomi og ”The Willing Slaves of Capital”.

”Emotional Geography” var bl.a. kendetegnet ved:

Hvordan følelser er tilknyttet steder/fysiske omgivelser
Mennesker på forskellige steder/tider – hvordan mobilitet påvirker følelser. I hvilke retninger flyder de? Gensidig bevægelse mellem ”place/space/time”

Kenway viste forskellige fotos, og spurgte hvilke følelser det mon ville vække hos forældrene: Fotos viste bl.a. et velholdt parkanlæg og en klassisk inspireret arkitektur, en gruppe børn der lavede ”high-five”, en gruppe børn der viste pokaler, en gruppe børn i skoleuniform der sad og læste ved en pejs. Luksus. Kenway fortalte derefter om, hvordan indretningen af en lobby kunne appellere til forældrenes følelser.

Hvad angår Economics redegjorde Kenway for (jf. Marx) hvordan der var en opdeling:

Noisy Sphere of Circulation Markets: Google, Coca Cola etc. – altså, hvad vi “ser” I markedet .. og
Hidden above of Production: ”Bag scenen” – hvad sker der, hvordan produceres der?

I Noisy Sphere går man ”stille med dørene” hvad angår produktionen. Der er ingen information om produktionsfaciliteter og om omkostninger på produktet i forhold til den udbudte pris.

Som eksempel blev der vist en Nike sko – med en udbudt pris på 250 $ og en produktionspris på 87 cent.

Med hensyn til ”Economy of desires” refererede Kenway til Marx og Freud (libido/ego). Det handler om følelser. Om effekt og affekt. At alle behov/begæret kanaliseres mod en sammenligning i materiel værdi.

Kenway fortalte om ”The Willing slaves of economy”: En undersøgelse af medarbejderne. Er de glade. Hvorfor deltager de i at opfylde andres behov fremfor at se på undertrykkelse og udskilning? Hvordan føler lærerne sig på eliteskolerne?

Derefter fulgte en karakteristik af markedet for eliteskoler:

Mobility: Forældre ønsker top-skoler for deres børn – eller børn flyttes globalt til ønsket eliteskole af topeliten. I nogle tilfælde kan dette også gøres som led i immigration.
Nye typer af skoler er ”wannabees” – replika skolersom giver et element af ”elite”. Her har forskellige kæder og franchiseskoler (nykolonialisme) gjort sit indtog.
Komplimentære virksomheder servicerer forældre og børn – relokation, skole-agenter, rådgivere af forskellig art, private tutorer (som endda nogle steder har en nærmest rockstjerne status).
Transnationalt curriculum får høj status for mobile forældre (så de kan flytte deres børn fra skole til skole, og vide at curriculum er det samme globalt)
Fokus på både at producere desire/begær og ”Willing Slaves” af markedet.
De ”gamle eliteskoler” bruger historie, arv i kampen mod de opstigende ”semi-elite” skoler

Men – hvad med ”The Willing Slaves”? Hvem producerer ”begæret” på skolerne? Man ser nye organisatoriske enheder med en masse eksperter indenfor marketing, reklame, PR, kommunikation og networking. Disse har mere magt en lærerne og skal skabe ”appetit” og ”begær” for at tiltrække forældre og elever.

Som eksempel vises der forskellige fotos:

Et våbenskjold (historisk inspireret) på en skjortelomme
Fællesskab af børn i idyllisk have
Drenge læser ved pejs
Smilende børn
Børn i spisesal (der ligner den fra Harry Potter)
Unge spiller rugby

Lærerne vil undervise. Så ”eksperterne” skal vise alle, at skolen ”er lækker”, imagearbejdet skal vise en lykkelig underkastelse over for den klasse de servicerer. Elever skal se sig som trofæer skolen kan vise frem som de superiøre elever de er. Konsekvensen ser man, livet opleves som krævende, stressene, angstproducerende miljø, en byrde. Elitehensynet tæller højere.

”Glimt fra” Frenzy i Hong-Kong: En far ville begå selvmord fordi hans søn ikke blev optaget på en eliteskole, selvom sønnen lå i top-ti fagligt på sin skole. Et nyt curriculum skabte frygt blandt forældre på eliteskoler, hvilket bevirkede at forældrene sendte dem til skoler i UK i stedet. Eksamensresultater rangerer skolerne, der er konkurrence skolerne imellem som bekymrer forældrene, medier har fokus på det og elever sendes til coaches, så de er forberedt på optagelsessamtaler samt til tutor/lektiehjælp både før og under skolegangen.

”Glimt” fra Hyperyhall – en pigeskole i UK: Piger fra Asien gav en negativ evaluering af deres hjemland, som de objektificerede og følte sig overlegne i forhold til deres egne landsmænd. De såkaldte ”Hong Kong Girls” ville på en Harry Potter lignende skole, men antal asiatiske elever skulle holdes nede. Der findes såkaldte ”Trophy Girls” hvis ansvar er at ”skinne, skinne og atter skinne”. Der hersker en ”Failure Phobia” – elever oversvømmes med pokaler, præmier, rosetter og medaljer. Der hersker spiseforstyrrelser og psykiske forstyrrelser – madsalen kaldes for ”Anorexia Hall”. Frygten for ”Asian Fail” siden 90’erne hra spredt sig til alle med racistiske undertoner.

Med denne gennemgang spurgte Kenway til om det ønskelige i at nære den libidinale økonomi og afsluttede med et citat fra Terry Eagleton:

”… if you do not resist the apparently inevitable, you will never know how inevitable the inevitable was.”

——————–

Egne kommentarer:

Der er flere problematikker, som afdækkes i keynoten:

Vi har altid haft eliteskoler. Forskellen på ”før” og nu er, at det er en voksende global ”industri” som er afkoblet fra demokratisk styring og kontrol.

Problemet, især set i relation til Danmark, er nok snarere markedsgørelsen og professionaliseringen af uddannelsessystemet. Vi ser det allerede nu. Forskellige folkeskoler opretter forskellige profiler i ”konkurrencen” med de andre folkeskoler for at imødekomme elevernes ”læringbegær” og interesser. Dette gør man, som nævnt i keynoten, med fokus på markedsføring og professionalisering – med reklamer, der vækker forskellige følelser hos elever og forældre, som nærer deres ”begær” og imødekommer dette. Hermed har man ændret folkeskolen fra en samfunds- og kulturinstitution til en virksomhed. Så er spillereglerne anderledes. Folkeskolen er ikke en ”slikbutik” hvor man som elev og forældre kan vælge til og fra (set som et produkt, en vare, der skal levere en ønsket ydelse). Selvom vi selvfølgelig har et ønske om at folkeskolen er af en høj faglig kvalitet, har folkeskolen også en anden, og ligeså vigtig rolle. At danne til demokrati og åndsfrihed – se evt. formålsparagraffen. Hermed også, at folkeskolen er ”tvang til frihed”, at der også ligger en form for invitation til et fællesskab i en kultur og traditioner, som bærer fællesskabet. Forskning viser da også, at forskellige forsøg på at oprette ”profillinjer” på forskellige folkeskoler har bevirket problemer med elevernes motivation – elever kan ikke vide hvad de ”begærer” – skolen skal tilbyde hvad de har ”brug for” og ikke nødvendigvis, hvad de ”har lyst til”. Desuden viste forskningen også, at både ledere og lærere kæmpede med stress og øgede sygemeldinger, fordi ansvaret for at ”levere varen” var for stort, i og med der er konfliktende krav og målsætninger. Endelig, viste det sig også, at den ”sociale arv” ikke blev mindsket, men vedligeholdt, da elever valgte profil efter deres venner (fra samme sociale og geografiske nabolag).

Link: http://ips.gu.se/english/NERA+-+Nordic+Educational+Research+Association