Forvirringen er total

Findes der ingen forklaring på de mange spørgsmål, der svirrer i luften i kølvandet på den nye overenskomst.

Som deltager i såvel formandsmøder som hovedstyrelsesmøder må og skal man lægge øre til meget, men på et eller andet tidspunkt må man da få svar på de mange spørgsmål.

På trods af to-tre forskellige forklaringer er det stadig min opfattelse, at forligstekstens formulering: 'Denne aftale er til fuld og endelig afgørelse af problemstillingen om mistet pension ved kommunaliseringen af lærerne i 1993' betyder, at den såkaldte 93-gruppe er solgt.

Det kan jeg heller ikke forestille mig, at arbejdsgiverne opfatter anderledes, og bliver vore forhandlere presset lidt, så accepterer de nok og finder så blot på en ny forklaring.

Da det ikke lykkedes os at få hverken en et- eller toårig overenskomst, havde jeg ingen forventninger om en konfliktret.

At tro at vi skulle få konfliktret midt i en treårig overenskomstperiode, ville nærmest være naivt.

Formanden fremhæver køreplanen og afsatte midler som et plus i forhold til arbejdstidsdelen.

Arbejdstidsaftalen har vi efterhånden betalt både to og tre gange for, så det behøver vi altså ikke bruge flere penge på. Køreplanen betyder reelt, at arbejdsgiverne suverænt kan udskyde eventuelle ændringer eller justeringer med yderligere ét år.

Nogen har altså nikket med til den specielle del, altså accepteret en tilsidesættelse af en kongresbeslutning.

Det bedst opnåelige er ikke altid godt nok. Der må med jævne mellemrum siges fra - og vel at mærke så højt, at det kan høres.

Hvad er det, vi har fået - som vi ikke havde i forvejen? - En køreplan fyldt med fejl!

Per Sand Pedersen

medlem af DLF's hovedstyrelse