Nogle siger, at den decentrale løn er en forudsætning for udviklingen af folkeskolen.
Hvordan kan det så være, at nogle skoler er i så rivende udvikling i dag?
Så vidt vides er der ikke fra arbejdsgiverside givet decentrale lønkroner til den udvikling af skolerne, der foregår i dag og har foregået gennem mange år. Traditionen tro foregår udviklingen af den danske folkeskole hele tiden. Lærerne udvikler skolen igennem det daglige pædagogiske arbejde i folkeskolen.
Hvis udviklingen af skolen havde decentrale lønkroner som forudsætning, så ville folkeskolen være gået i stå. Det er den ikke.
Vivi Hansen, kredsformand
Fjordkredsen, Kreds 37
og medlem af DLF's hovedstyrelse
Forudsætning for udvikling
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.