Forsøg med 
folkeskolen

Trods en meget sen udmelding i forhold til næste skoleårs planlægning er det flot, at 76 skoler har meldt sig til undervisningsministerens forsøg om kortere skoledage. Primo juni vælges 50 af skolerne, og så får de tre år til at afprøve forskellige typer af faglige forløb, der bedre udvikler elevernes faglighed og trivsel end den understøttende undervisning.

Riisagers forsøg: 76 skoler vil have kortere skoledage

For andre skoler, der måske ikke lagde billet ind i forsøgsordningen med den korte tidsfrist, er det stadig muligt, med kommunens accept, at bruge paragraf 16 b om konvertering af de understøttende timer til andre ordninger med to lærere (voksne) i en del af de faglige timer.

Andre skoler går ind i forsøg, der er rettet mod at løfte de fagligt svageste elever, hvilket er fornuftigt at se på. Men konstruktionen af forsøget er på mange måder uheldig, da de resurser, skolen skal bruge til at deltage i og udvikle undervisningen i forsøget, først fås efterfølgende - og kun hvis resultatet af anstrengelserne også giver et øget karaktergennemsnit. Det betyder, at midlerne til deltagelse skal prioriteres fra skolens øvrige indsats nu, samtidig med at der er mange usikkerheder, der kan få indflydelse på, om resultatet giver den brugte resurse retur - for eksempel bare til- eller fraflytning af elever i klassen.

Forligspartierne foreslår nu også en reduktion i antallet af bindende Fælles Mål, som skal besluttes endeligt i efteråret. Det sker i erkendelse af, at de styrende elementer hindrer en varieret og kvalificeret planlægning af undervisningen.

En kommune, Favrskov, har fået Danmarks Evalueringsinstitut til at evaluere sit skolevæsens indsats siden reformstarten. Det giver mange reelle billeder af skolernes og lærernes muligheder for at gennemføre en undervisning, der støtter alle elevers faglige og sociale udvikling. Et brugbart billede, der kunne have kvalificeret de endelige beslutninger om reformens indhold, hvis det var foretaget som forsøg inden.

Lærerne i Favrskov: Både læring og trivsel svækket af reformen

Tænk hvis disse tiltag - og andre - var blevet gennemført og evalueret som grundlag for en ny folkeskolelov og ikke som lapperier på en allerede vedtaget reform, hvor stort set al følgeforskning viser meget få positive effekter af reformens mange elementer.

Tænk hvis viden og forskning om, hvad der virker i virkelighedens skole, var grundlaget for en folkeskolereform - i kombination med en arbejdstid, der gav lærerne mulighed for at gennemføre arbejdet med tid til kvalificeret forberedelse og samarbejde. I stedet for at der også først skal lappes på det ved efterfølgende overenskomster.

Tænk hvilken skole vi så kunne have haft - til gavn for elevernes trivsel og udbytte af undervisningen!