Forskningsresultater om ressourcer i folkeskolen

Den 20. januar 2016 blev der offentliggjort såkaldte forskningsresultater på UVMs hjemmeside.

Forskningen er bestilt af OECD som er en organisation med profitmaksimering for øje.

Forskningen var udført af KORA som er kommunernes og regionernes analyse- og forskningsinstitut.

I rapporten skriver man: "Det overordnede formål med OECD’s review er at undersøge, hvordan styring, fordeling, anvendelse og ledelse af ressourcer i folkeskolen kan forbedres."

Det er så her, at jeg bliver bange på folkeskolens vegne. Vi har at gøre med en organisation, der på ingen måde har kvaliteten af undervisning for øje, men som har fokus på økonomisk maksimering. Hvorfor bliver denne rapport offentliggjort på UVMs hjemmeside? Hører den ikke hjemme i finansministeriet eller hos moderniseringsstyrelsen?

På UVMs hjemmeside pinpointes fem vigtige pointer.

1. Lærerne udgør en af de væsentligste ressourcer i folkeskolen, og lærerne spiller en stor rolle for elevernes faglige resultater. Flere studier viser, at lærerne skaber størst værdi, når de bruger deres tid på undervisning, og at der er en positiv sammenhæng mellem elevernes resultater og den tid, der er allokeret til undervisning. Samtidig har antallet af elever pr. lærer og den samlede de facto klassestørrelse også betydning.

Retorikken her bekymrer mig. Vi skaber størst værdi, når vi underviser. Hvilken værdi er det?

Her bliver der sagt, at lærernes værdi er direkte målbar med den tid de underviser. Yder mere bliver der sagt, at mere undervisning giver bedre resultater for eleverne. En konklussion i modstrid med Hatties resultater.

Her kan jeg frygte, at man for at maksimere lærernes værdi vil lade dem undervise mere.

2. Elever, der er blevet undervist af motiverede lærere, klarer sig bedst ved 9.-klasseprøverne. Lærernes motivation afhænger blandt andet af ledelsesstilen på skolen, men også af om lærerne oplever, at de politiske rammebetingelser understøtter deres virke.

Det bliver interessant at se, hvordan denne pointe bliver modtaget. Jeg er ikke uenig i konklussion, men jeg kan undre mig over, hvilke parametre man har målt på her.

3. En øget inklusion af elever med særlige behov i folkeskolen ser ikke ud til at påvirke forældrenes valg mellem offentlige og private skoletilbud. Siden 2012 er flere elever i folkeskolen blevet inkluderet i normalundervisningen, og kommunerne decentraliserer i højere grad det finansielle ansvar for elever med specialundervisningsbehov til de enkelte skoler.

Her holder man i min optik fokus på det forkerte. Man vurderer om inklusion er en succes ud fra om forældrene i større omfang vælger det offentlige tilbud fra (kan vi bevare kunderne i butikken).

Man burde have målt på ting som: de inkluderede elevers trivsel, på alle elevers samlede læringsudbytte og hvordan lærerne reagerer på det medfølgende merarbejde samt ændring af arbejdsforhold.

4. Kommunerne ser ud til i stigende grad at anvende socioøkonomiske kriterier i fordelingsmodellerne. Forskning viser, at elevernes socioøkonomiske status har betydning for kommunernes og skolernes udgiftsniveau og for de faglige resultater. Mere end halvdelen af forskellene i skoleudgifter blandt kommunerne kan forklares af socioøkonomiske forskelle.

Jeg er ikke uenig i konklussionen. Det kan så undre, at man politisk i en del år har lavet tiltag, der styrker de socioøkonomiske forskelle.

5. Det danske uddannelsessystem anvender data i stigende omfang, blandt andet fra evalueringer, dokumentation og resultatmålinger, som et instrument til at udvikle skolerne yderligere. Mange skoleledere har en uformel ledelsesstil baseret på relationer og dialog og i mindre grad på data, evalueringer og dokumentation.

Jeg kan ikke gennemskue om dette bliver tolket som et problem eller som en løsning.

Er det et problem, at der findes dygtige skoleledere ude på skolerne, der ved, at dokumentation og resultatmålinger er en mikro del af skolens hele virke og derfor bruger disse i ringe grad, eller er det en anerkendelse af, at skolelederne sidder med fingeren på pulsen og ofte ved, hvad der skal til?

Min frygt går på, at lærerne i rapporten tales "op" som værende en ressource for folkeskolen. Desværre er ressourcer i OECD sammenhæng noget der kan og vel nærmest forventes udnyttet.

Kunne dagsordnen med denne rapports intention om en forbedret udnyttelse af de eksisterende ressourcer i folkeskolen, ultimativt lede til en forringelse af ressurcerne, når OECD/KORA har konkluderet, at ressourcerne bliver brugt bedre? Eksemepelvis ved at lærerne underviser mere.

Har jeg sølvpapirshat på her?

Bør vi som faggruppe forholde os til denne rapport?