Forsker: Selvfølgelig skal folkeskolen lære vores børn at læse

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

På folkeskolen.dk udtalte økonom Alice Klynge, at ”børn skal nok blive til noget, selvom de ikke er gode til at læse og regne i skolen”.

Som national forskningsleder på læseundersøgelsen Pirls er jeg antageligvis forudindtaget i forhold til læsning, men artiklen fik mig op af stolen.

Budskabet i artiklen er mere nuanceret end den bombastiske udtalelse, da Alice Klynge uddyber, at hun mener, at mediernes dækning af Pisa-undersøgelsen har fokuseret for meget på læsning og regning frem for andre kompetencer, der er mindst lige så vigtige.

”Selvom man ikke er god til naturfag, kan man jo stadig blive en borger, der går op i miljøet”, udtaler hun.

Jeg er ikke uenig i, at der er andre vigtige kompetencer end læsning og regning. Men jeg er fundamentalt uenig i hierarkiet.

Pirls 2021 viser, at op imod en fjerdedel af eleverne i 4. klasse reelt ikke kan læse. Det samme gælder for de 15-årige i Pisa 2022. Det er alvorligt. Særligt fordi andelen af de svageste læsere er steget signifikant.

Det er nemmere at lære, når man læser godt

Læsning er en grundlæggende kompetence sammen med blandt andet regning og skrivning. Ikke kun i forhold til arbejdsliv, jobtype og lønindtægt, men også i forhold til fritid og privatliv. Og måske i endnu højere grad for samfundet og for vores demokrati.

Læsning er central for læring. Her erfarer man både sin egen og andre verdener, og man formes som menneske. Man erhverver sig viden og begynder at forstå begreber og komplicerede sammenhænge.

Det samme kan man heldigvis også opnå på andre måder i dag, for eksempel gennem video og lyd. Men det ændrer ikke ved, at vi ser en tydelig sammenhæng mellem læseevne og læring.

Det er nemmere at lære, når man læser godt. Man får flere nuancer med, forstår detaljer og er mere opmærksom på det, man ikke forstod.

Jeg er til gengæld enig med Alice Klynge i, at andre kompetencer som elevernes formidlingsevne også er vigtig. Men gode formidlingsevner kræver typisk indsigt i det, man skal tale om, og den indsigt er nemmere at erhverve gennem læsning.

Flere svage læsere truer demokratiet

Jeg mener, at det er en falliterklæring at tænke, ”det går jo nok for de elever, der har svært ved læsning eller matematik”, da eleverne op igennem skolelivet vil møde et stigende antal komplekse tekster, som de forstår mindre og mindre af. Det må godt nok være trist at gå i skole for dem.

Læs også

Pisa

Forsker betrygger: Børn skal nok blive til noget, selvom de ikke er gode til at læse og regne i skolen

Derudover mener jeg, at den dalende læsekompetece ganske enkelt er en stigende trussel mod vores demokrati.

Det er muligt, at man kan gå op i miljøet uden at være god til naturfag. Men hvis man ikke forstår naturfag – eller matematik – er det nemmere at blive manipuleret af eksempelvis politisk spin og fake news.

Den viden får man ikke, medmindre man kan læse. Derfor er alt andet end ligegyldigt, om børn bliver gode til at læse og regne i skolen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk