Forråd og fyldte skab kan spare en skilling i madkundskab

Du er på skideren…

Hvis du er i én af de kommuner, hvor man er tvunget til at handle råvarer et bestemt sted. Og kun dette sted. Jeg kommer aldrig til at forstå konceptet i dette. Og jeg håber denne form for aftaler er ved at forsvinde. Ikke desto mindre har jeg hørt og læst op til flere gange, hvor madkundskabslærere fortæller, hvordan de er tvunget til at handle ét bestemt sted pga. kommunale aftaler. Ofte aftaler som ikke er fordelagtige for madkundskabsfaget – måske for storindustri.

Et par eksempler

Vi kommer ikke uden om, at madkundskab er et udgiftstungt fag, da vi har de dersens råvarer, som vi skal bruge i vores praksisfaglige fag.

Jeg tillader mig at nævne et firma. Det er ikke reklame, det er ikke en fremhævelse af et firma frem for andre. Det er det firma, som jeg har anvendt de sidste 10 år, og jeg tænker at der er pendanter hertil. Firmaet Hørkram passer bare fint geografisk for mig i Nordjylland.

Her følger et lille uddrag af mulige råvarer, som jeg altid har i forrådet og køber stort ind til ca. to gange årligt (læs: frem for at slæbe mig selv ihjel med basisvarer til faglokalet.

Der er mange flere varer, som kan købes, og nogle gange sker det også at nogle råvarer faktisk er dyre ved Hørkram. Det lade sig være hakkede dåsetomater, hvor de ville have 8-9 kr. pr. dåse. Så handler jeg altså disse lokalt til 5,50 kr. pr. dåse.

Mel og sukker har vi i kondibøtter i køkkenerne og i store sukker og melbeholdere, da disse bestilles i 10 og 12,5 kg sække.

Frihed vs. indkøbsaftaler

Man kommer langt ved at have nogle generelle indkøbsaftaler, men hvor madkundskabslærerne stadig er frihed til at handle, hvor de vil. På denne måde kan jeg styr budgettet, spare penge og måske endda sågar investere disse i redskaber deslige til faglokalet.

Friheden til at anvende budgettet som man vil

Det er godt med et budget. Med et budget for faget, kan du stille og roligt bygge op og supplere arsenalet af redskaber i faglokalet. Nogle redskaber er en nødvendighed. Andre er med til at folde fagets fulde potentiale ud og vise eleverne, hvor fed madlavning for alvor kan være.

Læs mere om mulige redskaber mv her: https://folkeskolen.dk/debate/anbefalinger-til-redskaber-i-madkundskab/

Det taget tid. Men jeg blev motiveret af selv at styre budgettet. Hvis jeg så efter tilbud og handlede selv, kunne jeg på sigt skabe federe vilkår for eleverne i undervisningen.

Det giver mig en vis arbejdsglæde, at jeg kan styre og udvikle faget på min arbejdsplads, men vi kan selvfølgelig se forskelligt på, hvordan vi bliver motiveret i vores arbejde.

Det giver mig også en vis arbejdsglæde i netop madkundskabsfaget, når jeg ikke er under konstant økonomisk pres fra øvre instanser, som skaber trange økonomiske vilkår for madkundskabsfaget.

Men det er en helt anden snak…

Således mine bud på nogle steder, hvor du kan finde en skilling eller to i budgettet.

Madkundskabslige hilsner

Christian