Formandsvalget, der forsvandt

Efter at have konstateret, at kongressen har nedstemt forslaget om direkte valg til formandsposten, kan jeg ikke lade være med at undre mig.

Lærerforeningen iværksætter en dyr undersøgelse blandt medlemmerne, og denne konkluderer blandt andet, at et flertal af medlemmer ønsker direkte valg til formandsposten. Alligevel kan vi nu læse, at mange af hovedstyrelsens medlemmer har argumenteret og stemt imod dette.

Kan det være rigtigt, at disse af os valgte tillidsrepræsentanter kun ønsker at rette sig efter vore ønsker, når det passer med deres egne meninger? Er det, fordi de er bange for at miste personlig indflydelse?

Jeg troede åbenbart i min naivitet, at man lod sig vælge til hovedstyrelsen for at repræsentere medlemmerne og for at være med til at føre deres ønsker ud i livet. For det kan da vel ikke være, fordi nogle af vore repræsentanter mener, at vi almindelige medlemmer ikke ved, hvad vi selv ønsker, og ikke er i stand til at varetage vore egne interesser.

Jeg har hørt nogle referater af udtalelser om, at vi lærere ikke vil være i stand til at gennemskue eventuelle 'distanceblændere' og derfor ville kunne komme til at vælge forkert.

Hvis man som hovedstyrelsesmedlem kan mene noget sådant, er det vist på tide at vende tilbage til arbejdet som almindelig lærer, for så må man jo have glemt, at det er dét, vi går og arbejder med til hverdag ude i folkeskolen.

Jeg vil meget gerne høre fra dem, der nedstemte forslaget, de begrundelser, der kan være så gode, at man sidder resultaterne fra en medlemsundersøgelse overhørig.

Ove Mellergaard Rasmussen

Skottegårdsskolen, Kastrup