Forliget - et forsøg på at komme videre

For at få det på det rene i denne debatspalte, er jeg nødt til at starte med at sige, at jeg ikke er lærer. Næsten tværtimod. Jeg har hørt til blandt de fæle arbejdsgivere, nemlig som kommunaldirektør. Det forhindrer ikke, at jeg nu som pensionist stadig kan have en interesse i sagen, en opfattelse af den og nu tilllige udtrykke den.

Jeg forstår godt, hvis nogle lærere føler forliget som et nederlag. Især på grund af det set up, som vi så udfolde sig igen og igen. Men hvis man graver et spadestik dybere, kan sagen godt se lidt anderledes ud, endda meget anderledes. Hvad nu, hvis lærerne var løbet ind i et nederlag mere? Måske indså lærernes forhandlere, at de i så fald var på vej ind i en meget destruktiv, sågar selvdestruktiv, situation? Måske forstod forhandlerne, at det klogeste var at gå ind i/foreslå KL, at der nu skulle skabes et fælles grundlag for forståelse? Måske var de også godt klare over, at det ville tage en rum tid at skabe denne fælles forståelse? Flere modeller for at skabe fælles forståelse er uden tvivl blevet diskuteret. I mine øjne er en udersøgelseskommission en optimal løsning, som sagen havde udviklet sig. Både for KL og DLF. Hverken KL eller DLF kan være tilfredse med de mange forskelligartede løsninger, der har bredt ude i kommunerne. Og helt grundlæggende kan ingen være interesseret i, at folkeskolen skal befinde sig i en vedvarende "krigslignende" tilstand, som undergraver selvsamme. Undersøgelselskommissionen kan være med til at skabe et nyt udgangspunkt og en ny positiv udvikling. Og det er der i den grad behov for.