Jeg vil gerne have Ny Løn hver måned, men jeg vil ikke have Ny Løn, som vi kender den i dag. Overenskomst 2005 er det tidspunkt, hvor vi siger farvel til denne døgn»spy«flue.
Vi skal som målsætning have et ensartet lønforløb for alle. Såvel folk på Ny Løn som folk på anciennitetsløn. Kunne det hedde 33-38-44?
For min skyld kunne det godt. Benyt de kommende overenskomstmøder til at diskutere muligheder frem for begrænsninger. Hvis vi samler diverse tillæg givet for mangeartede og vidt forskellige funktioner og kvalifikationer, så er det langtfra sikkert, at 33- 38-44 er så uopnåeligt. Det rejser selvfølgelig mange spørgsmål, men lad os nu ikke sætte begrænsninger, inden vi overhovedet er kommet i gang.
Lad os få en løn for at vareta-ge lærerarbejdet, uanset hvilke funktioner lærerarbejdet i et tilfældigt år nu udgøres af. Det er lærerarbejdet som helhed, der skal udløse lønnen, ikke lærerarbejdets forskellige dele.
De utallige timer, forskellige forhandlere har brugt på dette misk-mask, skal anvendes mere fornuftigt. Lad os få et professionslønsystem med mere i løn til alle og forenkling for alvor.
Forenkling for alvor
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.