Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Forenklet fremstilling

Jørgen Pagh Andersen
Start debatten
15. oktober 1998, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Karsten Holst Nielsen kan ikke forstå pensionisternes vrede (Folkeskolen nummer 40). Pensionisternes hovedstyrelsesmedlemmer og kongresdelegerede har hele vejen igennem været orienteret og taget med på råd. De bakker op om dobbeltorganiseringen og fratagelsen af overenskomststemmeretten. Alt er således i den skønneste orden.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det turde være en mildest talt forenklet fremstilling, der behændigt undgår at komme ind på langsommeligheden i forløbet siden sidste års kongres og bagatelliserer kritikken af den sparsomme information - ikke mindst af foreningens almindelige medlemmer.

Som jeg ser det, har hele forløbet frem til dobbeltorganiseringen - der bestemt ikke er dobbelt så god som almindeligt medlemskab - været præget af et problematisk forhold til medlemsdemokratiet. Det er jo ikke nok, at toppen er orienteret og inddraget. De menige medlemmers forståelse og accept af trufne beslutninger er afhængig af åben og rettidig information.

Intet sted har det mig bekendt været anført, at dobbeltorganiseringen skulle ske inden kongressen. Det lød bestemt, som om den skulle til drøftelse på kongressen sammen med forslaget om vedtægtsændring. Set med et almindeligt medlems øjne var skæringsdatoen 1. oktober derfor et frustrerende fait accompli.

For en ordens skyld skal det også siges, at heller ikke pensionister synes, det er rart at skulle betale konfliktkontingent, men vi forstår, at der gives situationer, hvor der står så meget på spil, at det kan være nødvendigt. Der er ikke nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved vores solidaritet, og det virker sårende, når man prøver at få overenskomststemmerettens afskaffelse til at glide lettere ned med henvisning til kontingentfritagelsen under konflikt og foreningens betaling af SC-kontingent (Statspensionisternes Centralforening). Manøvren sker jo ikke af hensyn til pensionisterne, men tjener helt andre formål.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdeling

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forenklet fremstilling

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS