Foredrag og information

Det er en væsentlig problemstilling, Vagn Madsen rejser i Folkeskolen nummer 45: »Problemet er, at hvis eleven er henvist til alene at opbygge sin viden ved et selvstændigt arbejde med områder, der byder på problemer, så når eleven aldrig ret langt i sin videnstilegnelse«. En afstandtagen fra teorier om informationsbehandling kan nemt resultere i en afvisning af klasseundervisning og foredrag. Derfor er det vigtigt at understrege, at elevernes intentionalitet, målrettethed og selvstændige problemløsning ikke udelukker eksempelvis foredrag. Jeg er derfor meget enig med Vagn Madsen i, at man ikke skal afvise foredrag. Dog tror jeg ikke, at en kombination af selvstændigt arbejde og modtagelse af information er løsningen. Det skyldes, at konstruktivistiske teorier har konsekvenser for, hvilken rolle eksempelvis foredrag kan spille i undervisningen. Den konstruktivistiske tilgang, jeg skriver ud fra, betragter ikke viden som information, men derimod som information, der tages aktivt i brug i relation til løsningen af et problem. Eftersom viden således ikke kan overføres, bliver et foredrags rolle ikke formidling af viden, i den forstand at det giver færdige svar og løsninger. Et foredrag skal nærmere tjene det formål at bidrage med information, eleverne kan bruge i deres selvstændige arbejde med at løse problemer. Det vil sige, at eleverne læser lektier og lytter til foredrag med det formål at løse problemer. Det betyder, at eleverne aktivt tager informationerne i brug - og dermed konstruerer viden.