Fordybelsesområder i dansk: Husk at få eleverne med i processen

Foto: Privat

I sidste uge færdiggjorde vi romanen “Dig og mig ved daggry”. En fantastisk men samtidig barsk ungdomsroman, som virkelige fanger mine elever. Gennem mit analysearbejde taler vi sammen løbende om fordybelsesområder, og vi ender til sidst med at udvælge to, som de gerne vil opgive til sommer.

Hvordan gøres det rent praktisk?

Eleverne får uddelt en masse post-it, og de skriver derefter alle de fordybelsesområder, som de mener, romanen indeholder. Dernæst bliver disse sat op på tavlen i en uorganiseret form.

Herefter melder eleverne sig selv til at få ordnet områderne og få dem puttet i ‘kasser’, som passer sammen. I vores tilfælde kunne vi samle elevernes bud sammen til fem forskellige fordybelsesområder. Til sidst stemmer de på to, og demokratiet vinder.

Jeg kan mærke vigtigheden i at få eleverne med i denne proces, fordi de på den måde får et stærkere ejerskab især i forhold til de kommende tekster om selvsamme fordybelsesområde.

Giv eleverne mere medbestemmelse

Jeg kan nogle gange godt have en tendens til at ville ‘styre’ årsplanen en anelse for meget, for det vil nu engang være lettere for mig, at jeg vælger det hele fra starten af. På den måde kan jeg have tekster klar til alle fem kasser, men det fungerer ikke på den lange bane for eleverne. Vi skal turde slippe kontrollen og få eleverne mere på banen.

Inddragelse af eleverne har altid ligget mig meget på sinde, men i forhold til årsplanen har det taget mig noget tid at slække på tøjlerne. Men efter en del år i faget har jeg erkendt, at medbestemmelse kan være enormt givende begge veje. På elevtrivselsmålingerne har netop inddragelse og medbestemmelse været et tema fra de unge, og evner vi at skæve til de unges ønsker og virkelig gennemføre det, så kan der knyttes et stort tillidsbånd i klasserummet lærer og elever imellem.

At blive taget med på råd er at blive taget alvorligt – og det ansvar er de unge i høj grad i stand til at forvalte.