Forårs-SFO har kun en berettigelse, hvis den ikke er en førskole

Kalenderen viser maj,  og for mange børn betyder det en helt ny hverdag på landets skolefritidsordninger (SFO). 

0. klasse, maj-børn, førskole og forårs-SFO, kært barn har mange navne. 

Alle repræsenterer de det faktum, at næsten alle landets kommuner af økonomiske årsager har valgt at lade de store børnehavebørn starte tidligere på SFO – med dårligere pædagognormeringer og derfor billigere i drift. 

Ordningen er de senere år blevet kritiseret kraftigt. 

Rådet for Børns Læring udgav i 2023 en rapport, der så på overgangen fra børnehave til skole, og en af rådets anbefalinger var at droppe den tidlige start på SFO’erne. Det er selvfølgelig også altid et dårligt udgangspunkt for pædagogik, når årsagen er besparelser.    

Alligevel savner jeg nuancer i debatten om forårs-SFO’erne.

Det gør jeg mest af alt med udgangspunkt i, at jeg som pædagog ad flere omgange har været med i forårs-SFO’en og har oplevet, at hvis man tilrettelægger forløbet omkring børnene godt og med udgangspunkt i solid pædagogisk viden, kan man skabe en rigtig god og tryg start for børnene.

En start på skolelivet, de aldrig ville kunne få udelukkende i en skolekontekst. 

En start, der ikke kun har sit omdrejningspunkt i skoletasker og penalhuse, men hvor der er plads til fordybelse i et spændende emne uden afbrydelser af ringeklokker, skemalagte, tematiserede timer og lovfastsatte læringsmål.

En start, der har plads til leg, nye venskaber, personlig udvikling og fællesskaber.

Det vil give et meningsfuldt mellemniveau mellem børnehave og skole. Sagen er nemlig den, at mange børn har brug for – og sagtens kan klare – flere udfordringer, når de fylder fem-seks år. 

Vi ved, at gode klassefællesskaber er afgørende for børns livsmuligheder. Er der en høj social kapital i en skoleklasse, vil det ikke kun gavne flertallet af børnene – det løfter også de mest udsatte børn. Faktisk viser forskning, at høj social kapital i skoleklasser udvisker sociale skel næsten fuldstændigt.

Hvis man skal arbejde med social kapital i skoleklasser, skal der være tid til det især i begyndelsen af skoleforløbet. Her mener jeg, at forårs-SFO’er kan spille en betydningsfuld rolle, hvis vi tænker os om. 

Rådet for Børns Lærings rapport fra 2023 viser, at der er en tendens til, at en lille gruppe af børn trives dårligere i 0. klasse, når de har gået i forårs-SFO, end når de ikke har. Undersøgelsen viser dog også, at forskellen stort set er udlignet i 1. klasse, og det får mig til at tænke, at det nok ikke skyldes forårs-SFO’en i sig selv, men at de børn, der slår sig på skolen, jo slår sig tidligere på skolen, når de begynder i maj frem for august. 

Og så er vi tilbage til dér, hvor jeg startede. 

Forårs-SFO’en har efter min overbevisning kun en berettigelse, hvis den ikke er en førskole. Pædagogerne på landets SFO’er skal ganske enkelt droppe at lege lærer i forårs-SFO’erne. 

De skal sige til forældrene, at skoletasken skal gemmes til august, at penalhuset skal blive hjemme, og så skal de vise fritidspædagogikken fra sin bedste side. Og det skal politikerne støtte op om. 

Pædagogerne skal have lov til at fokusere på fællesskabet, lave gode klassesammensætninger, styrke legerelationerne og få hvert enkelt barn i spil. Med andre ord: De skal gøre det, pædagoger er bedst til. Skabe stærke hjælperelationer mellem børnene, øve håndtering af små og store konflikter, styrke selvhjulpenhed og styrke selvværd.

Hvis børnene fik lov til udelukkende at fokusere på at skabe stærke fællesskaber de første to måneder inden skolestart, tror jeg, at vi ville skabe flere glade børn – også i 1. klasse. 

Mange har anfægtet min holdning og sagt, at det bør være året i børnehaveklassen, hvor man øver sig i at gå i skole. Jeg er til dels enig. Det bør være et arbejde, man fortsætter i børnehaveklassen, men børnehaveklassen vil altid være en del af skolens struktur, og derfor er det for mig en selvstændig pointe, at det er SFO-pædagogerne og SFO’en, der kan levere et helt særligt understøttende arbejde til stærke fællesskaber for børn i førskolealderen. Hvis de får lov.

Til næste år gør mange skoler på landsplan skoledagen for de allermindste børn meget kortere. Det synes jeg er en vanvittig god ide. Og det betyder, at SFO’erne igen får en langt større betydning i børnenes liv, især det første år. Derfor bør kommunerne prioritere SFO’ernes pædagogiske arbejde endnu mere. 

Fritidspædagogikkens værdi

Der er mange steder brug for en stor økonomisk indsprøjtning, ikke kun til personale, men til materialer, nye lokaler, legetøj, der ikke er helt nedslidt, og mooncars nok til legepladserne. Alle SFO’er bør have mindst et bålsted og et område fyldt med buske, hvor man kan bygge huler og stikke sig på en torn. Men det kræver, at politikerne får øjnene op for fritidspædagogikkens værdi.   

Der er ingen tvivl om, at de steder, hvor forårs-SFO’er udelukkende har været et spareprojekt, har de gjort mere skade end gavn. Men vi bliver nødt til at spørge os selv, om det er selve forårs-SFO’en eller det, vi putter ind i den?

Så længe vi ikke tager en skarp diskussion af indholdet i skoledagen i små børns liv, tror jeg ikke på, at vi finder den rigtige årsag til de udfordringer, nogle børn står med, når det handler om mistrivsel og alt for tidlig skoletræthed. 

Børns start på skolelivet er afgørende for deres samlede skoleforløb. Lad os bruge forårs-SFO’erne til at give dem det.