For vilde mål med to-lærerforsøg?

Jeg mener forsøget er en rigtig god idé, men vil gerne advare imod, at det bliver designet sådan, at der skal undersøges alt for meget på samme tid i alt for få og forskellige undervisningssituationer.

Projektet lyder i mine øjne (alt for) ambitiøst i forhold til de to mål: (1) at forsøgsdesignet skal være klar om kun en måned! (jf. artiklen "DLF hilser to-lærerforsøg velkommen", hvorfra jeg citerer: "Inden for den næste måned skal detaljerne i forsøget fastlægges.”) og (2) at så mange interessenter skal have indflydelse på forsøgets indhold/design! (jf. fra samme artikel: ”Dér skal både Danmarks Lærerforening, pædagogerne og de kommuner og skoleledere, der melder sig, med, så de er med til at designe indsatsen.”). At de to mål i mine øjne er (alt) for ambitiøse skyldes også det forhold, at de meget forskelligartede formål (jf. herunder) stiller utroligt store krav til detaljeringsgraden i forsøgsdesignet.

Designet af forsøget med de oplyste formål fordrer, at forsøgsresultaterne skal kunne inddeles i dem, der har at gøre med nogle meget forskelligartede formål: Af artiklen alene ser det ud til, at der kan udledes i hvert fald 3 formål: (jeg citerer fra artiklen "DLF hilser to-lærerforsøg velkommen")(1) ”…hvordan den her indsats påvirker deres [altså elevernes] læring” og(2) ”…i hvilket omfang eleverne bliver i klassen frem for at ryge over andre steder på skolen eller uden for skolen i specialtilbud".” og(3) Hvor mange elever som ”…forbliver integreret i sammenholdet i klassen".”

Set ud fra de forskellige interessenters interesser vil der være meget modsatrettede ønsker til designet. Det fremgår ikke tydeligt af artiklen, hvad der er vigtigst. Er det læringen, sammenholdet (inklusionen) eller bare det at blive i klassen. Lærerne ønsker måske mest fokus på læringen, imens pædagogerne ønsker mest fokus på sammenhold og inklusion (hvilket mange lærere dog også ønsker). Men måske ønsker kommunerne mest fokus på, at eleverne skal kunne blive i klassen. Det sidste måske især ud fra det økonomiske perspektiv, at det er (for) dyrt at flytte elever til specielle tilbud på eller udenfor skolen. Flere kommuner er måske især pga. den økonomiske krise begyndt at spare på specialtilbud (f.eks. lukke specialinstitutioner). De ønsker måske netop derfor at opnå størst mulig inklusion af elever med særlige behov i Folkeskolen.

Men der vil også kunne opstå andre problemer med designet som følge af de mange flertydige formål. Det kan især blive (for) kompliceret for de mange interessenter i løbet af ”kun” en måned, at skabe og blive enige om et forsøgsindhold (design), der tager højde for den forskellighed, som der i forvejen vil være indbygget på de skoler, der bliver deltagere i forsøget. De 35 ekstra lærere hhv. 35 ekstra pædagoger bliver jo indsat som ekstra resurser på nogle skoler, der i forvejen ikke har totalt lige gode resurser. I de klasser, hvor de sættes ind, vil der jo f.eks. ikke være præcis det samme undervisningsmateriale eller faglige niveau, hverken blandt lærerne eller eleverne. Desuden vil det heller ikke være præcis de samme vanskeligheder, som eleverne befinder sig i i de forskellige klasser (nogle klasser har f.eks. flere elever med ADHD end andre). At sørge for at designet tager højde for alle disse forskelligheder sådan, at resultaterne efterfølgende kan vurderes på en tilstrækkelig objektiv måde, er en noget kompliceret affære.

Og det vil bestemt ikke blive mindre kompliceret, hvis så mange interessenter skal have indflydelse på, hvad der er vigtigst at holde fokus på.

Det er i mine øjne urealistisk at gennemføre forsøget med så vidt forskelligartede formål, hvis designet skal laves på kun en måned og samtidigt indeholde en reel indflydelse fra så mange forskellige interessenter, som den nævnte artikel giver udtryk for.

Jeg håber at DLF vil få en rimelig indflydelse på forsøgsdesignet, så det tager højde for ovenstående, og at resultaterne ender med at blive så tilstrækkeligt objektive, at deres anvendelighed ikke må afvises med, at der var for forskellige formål eller for lidt hensyntagen til den store forskel i formålene og de mennesker (og genstande), der blev undersøgt.