For nogle elever kan AI åbne døren til undervisningen

Klokken ringer, og klassen skal i gang. På bordene ligger en tekst om reformationen. Nogle elever læser første afsnit og understreger vigtige ord. Andre når næsten ikke forbi overskriften. Ikke fordi de er dovne. Ikke fordi de mangler interesse. Men fordi teksten er for svær.

Sætningerne er lange. Begreberne er tætte. Før eleven når frem til det faglige indhold, er energien brugt på at afkode og forstå. Det er ikke kun et læseproblem. Det er et deltagelsesproblem.

Som lærer har jeg ofte stået med den samme udfordring: Klassen skal arbejde med en tekst i dansk, historie eller natur/teknologi. Nogle læser uden problemer. Andre har brug for oplæsning, ordforklaringer eller støtte til at dele teksten op. Enkelte har brug for, at teksten bliver skrevet om i et enklere sprog, før de kan komme i gang.

Ofte handler det om adgang. Hvis adgangsbilletten til undervisningen er skrevet i et sprog, eleven ikke kan komme ind i, bliver eleven hurtigt placeret uden for samtalen. Eleven sidder måske stadig i klassen, men fagligt er eleven ikke længere rigtigt med.

For nogle elever begynder deltagelse ikke med en hånd i vejret. Den begynder med en tekst, de faktisk kan læse.

Kan ikke tænke for læreren

De fleste lærere ved godt, hvad der skal til. Vi skal differentiere, stilladsere og finde flere veje ind i stoffet. Problemet er bare at have tid til at finde alternative tekster, omskrive, forklare fagord og lave støtteark. Derfor bør vi tale om muligheder med kunstig intelligens. Ikke som en erstatning for læreren eller som en mirakelkur. Men som et praktisk hjælpemiddel, der kan give flere elever adgang til indholdet.

Der er god grund til at være kritisk over for AI i skolen. AI kan lave fejl, forenkle for meget og ændre betydninger. Derfor skal AI ikke tænke for læreren. Men vi skal ikke kun tale om AI som snyd og opgaveskrivning. Vi skal også tale om adgang.

Hvis en klasse arbejder med et emne som reformationen, vil der være begreber som kirke, magt, aflad og protestantisme som skal forklares for eleverne, for de skal selvfølgelig ikke fjernes. Men teksten omkring begreberne kan godt gøres lettere at gå til. Lange sætninger kan deles op. Svære formuleringer kan forklares mere direkte.

Jeg manglede et værktøj til den situation, så derfor var jeg selv nødt til at udvikle en app. Her kan jeg indsætte en tekst, tage et billede af en tekst eller uploade et billede. Appen udtrækker teksten, beregner LIX-tal og giver et forslag til en omskrevet version på et lavere niveau.

Reel chance for deltagelse

En lettere tekst må aldrig blive et argument for lavere forventninger. Elever med læsevanskeligheder skal ikke have mindre fagligt indhold. De skal have bedre adgang til det faglige indhold.

Derfor skal AI-omskrevne tekster altid ses som forslag. De skal læses kritisk, justeres og bruges med omtanke. Men hvis teknologien kan give læreren et første udkast, kan lærerens tid bruges dér, hvor den betyder mest: I relationen, forklaringen, feedbacken og den pædagogiske vurdering.

Tekster fylder meget i folkeskolen. De ligger i fagbøger, opgaveark, matematikopgaver, Aula-beskeder og på skærme. Derfor er teksttilgængelighed ikke et lille specialområde ved siden af undervisningen. Det er selve adgangsbilletten til undervisningen.

Hvis vi vil have flere elever med i det faglige fællesskab, må vi spørge, om de tekster, vi lægger foran dem, faktisk giver dem en reel chance for at deltage i undervisningen. Ikke ved at sænke forventningerne. Men ved at fjerne unødvendige sproglige barrierer, så eleven kan bruge kræfterne på det, der var meningen fra starten: At forstå, tænke, spørge og være med.