For få timer på uddannelsen – og for meget vikararbejde

På mit fjerde år har vi i foråret haft seks timer om ugen a 45 minutter. Det har været tydeligt, at de studerende ikke har vægtet seminariet ret højt, men derimod vikararbejde på skoler. Det kan godt frustrere mig, når jeg læser i fagbladet Folkeskolen, at lærerne nu skal have undervisningskompetencer i deres linjefag, men på seminariet er der for det første ikke timer nok til at kunne gå i dybden med fagene, og i de få timer vi har, er der ikke ret stor deltagelse fra de studerende.

Jeg forstår godt de fjerdeårsstuderende, som alle tænker på at få et job efter sommer, men stadig kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er nu, vi har muligheden for at tilegne os den viden, som vi skal videreformidle til eleverne.

Jeg tænker også, at skolerne har et ansvar i denne sag. Selvfølgelig er det skønt for dem at ansætte vikarer, som næsten er færdiguddannede, men er de ikke interesserede i, at deres kommende medarbejdere også var seriøse med deres uddannelse?

Jeg mener generelt, at der skal ske en opstramning. Flere undervisningstimer, et højere fagligt niveau, flere skriftlige opgaver, en eksamen efter hvert semester, som skal være adgangsgivende for at gå videre på uddannelsen, og ikke mindst længere praktikker, hvor vi under supervision kan få mere erfaring, som både de studerende og arbejdsgivere råber efter. Utallige undersøgelser viser, at læreren er den vigtigste faktor for elevernes læring og trivsel. Hvis folkeskolen skal optimeres, og elevernes læringsudbytte skal forøges, hvorfor så ikke se på selve kilden – lærerseminarierne, hvor lærerne bliver dannet og uddannet?