"Europa får nu igen vind i sejlene" udtalte Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i sin seneste tale om Unionens tilstand. Og der er ganske rigtigt igen økonomisk vækst i alle medlemsstaterne. 235 millioner mennesker – flere end nogensinde før – har et arbejde, og vigtigst af alt er der en følelse af fornyet optimisme og tillid. Også i den nye udgave af Kommissionens rapport om uddannelsesovervågning, vores årlige øjebliksbillede af uddannelsessituationen i EU's medlemsstater, er der positive resultater at læse. Andelen af elever, der forlader skolen tidligt, ligger meget tæt på EU's mål på 10 %. EU-medlemsstaterne viser desuden store fremskridt på andre vigtige områder som f.eks. førskoleundervisning og børnepasning og gennemførelsesgraden for videregående uddannelser. Beskæftigelsesmulighederne blandt nyuddannede øges, og investeringerne i uddannelse er stigende efter flere år med budgetnedskæringer.
Det betyder imidlertid ikke, at vores uddannelsessystemer i modsætning til økonomien er på rette kurs og kan levere resultater. Faktisk bevæger medlemsstaterne sig længere væk fra det afgørende mål, nemlig at mindske andelen af elever, som opnår ringe resultater i læsning, matematik og naturfag. Hvad angår fremskridt i retning af EU-benchmarket på højst 15 % elever med ringe resultater, viser resultaterne fra PISA 2015, at EU som helhed er langt bagud på alle tre områder. Endnu værre er det, at der i forhold til sidste undersøgelse i 2012 er sket en forværring af resultaterne. Inden for naturfag er andelen af elever med ringe resultater steget med fire procentpoint (fra 16,6 % i 2012 til 20,6 % i 2015), inden for læsning er andelen steget med næsten to procentpoint (fra 17,8 % i 2012 til 19,7 % i 2015), og også i matematik er andelen steget en smule (fra 22,1 % i 2012 til 22,2 % i 2015). Det betyder, at ca. en ud af fem 15-årige europæere ikke opnår grundlæggende færdigheder på et af disse tre centrale områder. Og i rapporten om uddannelsesovervågning bekræftes den foruroligende tendens, at unge med en mindre privilegeret social baggrund oftere mangler disse grundlæggende færdigheder.
Vores uddannelsessystemer fungerer ikke på de grundlæggende områder. Det udgør en stor risiko for vores konkurrenceevne og velstand, men frem for alt er det en alvorlig trussel mod den sociale samhørighed i Europa. Hvordan skal vi kunne undervise i digitale færdigheder i vores skoler og gøre vores universiteter til verdens førende inden for innovation, hvis en ud af fem elever ikke kan læse og skrive? Hvordan kan vi drømme om ekspertise og konkurrenceevne i en globaliseret verden, hvis millioner af studerende hvert år forlader den obligatoriske skolegang uden et grundlæggende kendskab til naturfag? Og kan vi virkelig hævde, at uddannelse muliggør social mobilitet, hvis tusinder af elever allerede i en tidlig alder får deres skæbne afgjort, og deres manglende grundlæggende færdigheder udelukker dem fra arbejdsmarkedet og samfundet i al fremtid?
Kvalitetsuddannelse for alle er grundlaget for et fremtidigt Europa, der er mere retfærdigt, rummeligt, modstandsdygtigt og innovativt end i dag. Det ringe niveau af grundlæggende færdigheder er Europas akilleshæl på uddannelsesområdet og bør derfor være medlemsstaternes største prioritet. Jeg opfordrer dem derfor til fortsat at reformere deres uddannelsessystemer, investere i systemerne og gøre dem mere effektive. Vi skal sikre, at mennesker begynder at tilegne sig grundlæggende færdigheder tidligt i livet, således at EU i de kommende år kan nå målet på højst 15 % af elever, der klarer sig ringe.
Det er hovedbudskabet i rapporten om uddannelsesovervågning 2017, som er et vigtigt redskab til at støtte reformer af de nationale uddannelsessystemer. Jeg støtter et styrket samarbejde med medlemsstaterne for at fremme de grundlæggende færdigheder og lige muligheder på uddannelsesområdet.
Ulighed er fortsat en udfordring, som Europa ikke kan lukke øjnene for. At give alle elever grundlæggende færdigheder er det første skridt på vejen mod et mere retfærdigt og rummeligt samfund. Kun på den måde kan vi sikre lige muligheder, så alle unge kan udnytte deres talenter fuldt ud. For at få virkelig retfærdige uddannelsessystemer skal vi gå tilbage til det grundlæggende.
Tibor Navracsics, EU-kommissær for uddannelse, kultur, unge og sport
Den nye udgave af Kommissionens rapport om uddannelsesovervågning - det årlige øjebliksbillede af uddannelsessituationen i EU's medlemsstater - blev offentliggjort torsdag den 9. november 2017 - Læs den her...
For et mere retfærdigt Europa: Lad os begynde med det grundlæggende
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.