Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Folkets skole

Det enkelte barn.

Stig Andersen
Start debatten
26. august 2005, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Statsdirigeret test af alle elever, kontrol, kontrakter med forældrene om det enkelte barns læringsmål, ændret formålsparagraf og et udspil til Globaliseringsrådet, der i stedet for visionære perspektiver blot er et opkog af regeringsgrundlaget.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I debatten om folkeskolen virker det, som om de mange aktører helt har glemt det enkelte barn. Hvordan sikrer vi en god kvalitativ undervisning i forhold til barnet med alle dets muligheder, begrænsninger, personlige egenskaber og særheder? Det virker, som om man overser, at det er læreren, der er tættest på barnet. Det er det enkelte barn, eleven, der skal sikres gode muligheder for udvikling i den enkelte kommune, på den enkelte skole og ikke mindst i kraft af lærerens faglige og pædagogiske viden.

I stedet er der en blind tro på, at overordnede, centralistiske stramninger er mirakelkuren.

Uden lærernes positive medvirken, faglige dygtighed og engagement sker der ingen udvikling i folkeskolen. Det er lærerens evne til at vælge de materialer og metoder, der skal til for at nå målene, der giver hver enkelt elev optimalt udbytte af undervisningen. Altså den metodefrihed lærerens professionelle ansvar i forhold til det enkelte barn, som ifølge OECD er afgørende for undervisningens kvalitet.

Med det udgangspunkt er der et indlysende behov for, at vi som lærere og som Danmarks Lærerforening giver vores konkrete bud blandt andet i forhold til:

en markant reduktion i antallet af dårlige læsere

brug af test som pædagogisk redskab og ikke som centralistisk kontrol

sikkerhed for, at alle underviser i fag, hvor de har de fornødne kvalifikationer

skolelederens mulighed for at komme ud i undervisningen

sikring af kvaliteten for eksempel via udviklingsplaner og mål, der formuleres på den enkelte skole

en styrket dialog med kommunalbestyrelsen i forhold til skolens planer.

Lærerne har ansvaret for den konkrete undervisning, men lærerne har også et ansvar for at kvalificere skoledebatten. Derfor er det en spændende proces, foreningen satte i gang, da 300 kredsrepræsentanter i tirsdags var samlet til møde i Odense. Der er nu lagt op til debat med foreningens medlemmer, der skal føre frem til beslutninger på kongressen den 27.-30. september.

Der er behov for konkrete udspil til at styrke folkeskolens undervisning. Men grundlæggende værdier skal ikke kastes over bord. Det er stadig det enkelte barn, der skal være i centrum.

»Der er behov for konkrete udspil til at styrke folkeskolens undervisning. Men grundlæggende værdier skal ikke kastes over bord. Det er stadig det enkelte barn, der skal være i centrum«

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkets skole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS